I uge 32 i sommerferien kan børn og deres familier komme og lave deres egen flotte bog med ornamenter og runer.
Sommerferien lakker mod enden, og det betyder, at det snart er tid til at vende tilbage i skole og for nogen er skolen måske et helt nyt kapital, der skal til at starte.
Det kan godt være lidt overvældende at skulle tilbage i skole eller starte på noget nyt efter sådan en lang og dejlig sommerferie. Heldigvis kan skolestarten blive ekstra farverig og sjov, hvis I deltager i vores kreative workshop, hvor vi skal fordybe os i skrivekunst og bogkunst fra middelalderen.
Her kan I designe jeres helt egen flotte bogforside med inspiration fra middelalderens ornamenter og runer.
Vores dygtige kulturformidlere vil være til stede med råd og inspiration, og vi stiller masser af materialer til rådighed, som I kan bruge til at designe jeres personlige bog. Når I har kreeret bogens forside, kan I gemme på historier, minder fra sommerferien eller måske hemmeligheder inde i bogen.
Workshoppen er henvendt til skolebørn, men alle må være med. Børn under 7 år skal ledsages af en voksen.
Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.
OBS: Der er 50 pladser, så det er først til mølle.
Vi glæder os til at se jer og gøre skolestarten lidt sjovere sammen!
Christiansgade 1 , 3400 Hillerød, Denmark
50
dage13
Timer13
minutter