Koppel & Søn, feat. Alex Riel – Support: John Teglgaard

Nordstensvej 1 — 24. september 2020 — 20:00–23:00

Alex Riels 80 års fødselsdagskoncert i Støberihallen

Ikonet Anders Koppel på hammond orgel & søn Benjamin Koppel spiller på denne tour sammen med trommeikonet Alex Riel og giver d. 24. september koncert i Hillerød fra kl. 20-23.

Musikalsk danmarkshistorie

Som medlem af Savage Rose og Bazaar har komponist, organist og pianist Anders Koppel været med til at skrive danmarkshistorie. Han er fortsat en meget aktiv og alsidig musiker, der blandt andet slår sine folder i det musikalske projekt Koppel og Søn. Publikum inviteres ind i Anders´ musikalske univers, til en fejring af hans unikke lyd og betydning for dansk beathistorie.

Få har som Alex været så betydende for den danske musikscene igennem så mange år. Han har altid været placeret centralt blandt de ypperste musikere og fornemmeste orkestre.

Som jazztrommeslager var han, udover at være Dizzy Gillespies europæiske yndlingstrommeslager, fast mand når de store stjerner gæstede byen. Fra Stan Getz og Dexter Gordon, Kenny Dorham til Ben Webster over Roland Kirk og Monica Zetterlund til Bill Evans og Michael Brecker – Alex Riel har spillet med dem alle.

Men han har også altid været musikalsk nysgerrig og kastet tryllestøv over solister og ensembler indenfor et væld af genrer, fra et af Danmarkshistoriens største orkestre Savage Rose over Sebastian til fusionsgrupper som Entrance og V8. Og han er trods sin runde fødselsdag stadig på toppen. Spiller som altid med et umiskendeligt touch, en virtuositet og spilleglæde som til stadighed inspirerer og begejstrer.

Igennem tyve år har Alex arbejdet tæt sammen med den danske topsaxofonist Benjamin Koppel, en relation der bla. har resulteret i et væld af CD-udgivelser (bla. med navne som Phil Woods, Charlie Mariano, Bobby Watson og Kenny Werner) og turnéer over det meste af verden fra USA til Kina, fra Skagen til Bornholm.

ANDERS KOPPEL er kendt for sin ikoniske orgellyd i Savage Rose, som var Danmarks første store internationale rockband, og som mangeårigt medlem af verdensmusik orkesteret Bazaar sammen med Peter Bastian og Flemming Quist Møller. Han er en overordentlig produktiv og brugt komponist, som stadig kan opleves live, nu bag tangenterne i fast ensemble med sønnen Benjamin i Koppel & Søn, og er fortsat en aktiv komponist. Han har skrevet musik til flere end 200 film, 20 balletter, 40 koncerter for solist og symfoniorkester samt en lang række kammermusikværker.

BENJAMIN KOPPEL er kendt som allestedsnærværende og virtous saxofonist og komponist. Han har samarbejdet med en lang række store jazznavne såsom Phil Woods, Kenny Werner og Brian Blade, har udgivet knap 50 albums som solist, har medvirket på flere end 100 andre og er medforfatter til bogen Ud af musikken – Sådan forklarer man musik for en kat. Benjamin Koppel har indspillet med Joe Lovano Paul Bley, Charlie Mariano, Bobby Watson, Larry Goldings, Jack DeJohnette, m. fl. Og så modtog han i 2011 den franske ridderorden L’Ordre des Arts et des Lettres for sin indsats for udviklingen af fransk og international Kultur.

JOHN TEGLGAARD. Guitar, ukulele, sang.
Solo koncerter: Improviserede lydlandskaber og egne sange krydret med indslag fra Hyldemors sangskat.
John Teglgaard har siden 70-erne spillet med bl.a. Bifrost, Hyldemor, Masala Dosa, Lone Kellermann, Savage Rose.

KONCERTMENU udbydes i samarbejde med B-hageriet til kr. 245,- for Starter/Forret, Hovedret og Dessert. Denne billet købes sammen med billetten eller under menuen Shows, på Støberihallens hjemmeside. Drikkevarer købes på stedet på dagen. B-hageriet ligger Slotsgade 15, baghuset, 100 m fra Støberihallen. Der tillægges kr. 20,- i gebyr som samtidig sikrer dig en reserveret plads, (bord med stole) til koncerten.

Praktisk information

Dørene åbner kl. 19.00. Koncerten starter kl. 20.00.
Koncerten er siddende.
Baren er fyldt med kvalitetsvine og øl, samt kaffe, the, sjusser og Irish coffee.
Overtøjet må ikke medbringes i salen. Der er bemandet garderobe til kr. 20,- eller gratis ubemandet garderobe på eget ansvar.
Der spilles hyggelig stemningmusik bl.a. fra det musikalske bagland i timen op til koncerten.

Se på Facebook
Støberihallen
Nordstensvej 1
24. september 2020
20:00–23:00
https
www.blackstarbooking.dk
Se på Facebook
X