»Vi kan slet ikke holde ud at være i en samtale om dyret, så vi begynder straks at snakke om det produkt, vi konsumerer«
Ordene er forfatter Mathilde Walter Clarks. Og de rammer et ømt punkt – både i os selv, men også i vores kollektive forståelse af landbruget.
Det er netop samtalen om dyrene og vores sprogbrug omkring samme, som Mathilde Walter Clark insisterer på i sine bøger ’Det blinde øje’ og ’Hvordan man laver dyr’.
I anledning af Klimahandledagen besøger Mathilde Walter Clark Hillerød Bibliotek til en samtale med Klimaformidler Kamilla Ane. Samtalen skal bevæge sig ind på de emner, vi normalt ikke har lyst til at tale om, navnlig dyreproduktion og distancen mellem hvordan vi taler om dansk landbrug og hvordan det moderne landbrug i virkeligheden ser ud.
Samtalen indledes med en snak med Christina Seehusen, som er projektarkæolog på Museum Nordsjælland, der kort vil give et indblik i måltiden gennem 8000 år og udstillingen Ad Libitum, som lige nu kan opleves på Museum Nordsjælland.
Sted: Scenen i Vandrehallen
Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig.
Christiansgade 1 , 3400 Hillerød, Denmark