Indvielse af Nationalparken Kongernes Nordsjælland

— 3. juni 2018 — 09:00–16:00

Indvielse Nationalpark Hillerod

Hillerød inviterer til indvielsesfest for Nationalpark Kongernes Nordsjælland d. 3. juni 2018

Den 29. maj indvier Hendes Majestæt Dronningen Danmarks nye Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det sker ved en officiel begivenhed og folkefest på Esrum Kloster & Møllegård. Den efterfølgende weekend følger de deltagende kommuner trop med fejringer i hele Kongernes Nordsjælland.

I Hillerød inviterer vi den 3. juni alle interesserede borgere og besøgende til en kæmpe indvielsesfest fyldt med spændende aktiviteter og oplevelser for hele familien!
Hillerøds borgmester Kirsten Jensen og nationalparkformand Carl Frederik Bruun markerer indvielsen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland og holder åbningstale i Springvandsgården på Frederiksborg Slot kl. 11 med musikalsk deltagelse af Hillerød Musikskole, musicalkompagniet Mastodonterne og udklædte prinser og prinsesser fra Klaverfabrikkens dramaskole.
Borgmester Kirsten Jensen glæder sig over, at kunne invitere alle Hillerøds borgere til indvielsesfest: ”Endelig kan vi komme i gang med at skabe Nationalparken Kongernes Nordsjælland! Mange har arbejdet for den i årevis, og den har muligheden for at blive Danmarks stærkeste nationalpark i kraft af sin natur og sin kulturhistorie. Kom og vær med til at fejre, at vi er kommet så langt,” lyder opfordringen fra borgmesteren.

Dagen igennem fra 9.30-16 kan du i og uden for byen opleve alt fra fægteopvisninger til guidede mountainbike, vandre-, cykel- og hestevognsture, musik, udstillinger, bueskydning, jagthundeopvisning og masser af sjov.

Hele dagen rundes af med et stort familiefoto kl. 15.30 på Jægerbakken i Slotsparken, hvor alle spirende prinser, prinsesser, konger og dronninger fra Kongernes Nordsjælland inviteres til at møde op – gerne udklædt og med krone – og blive foreviget som et minde om den historiske begivenhed, som åbningen af Nationalparken er.
Dyk ned i programmet og gå på opdagelse i de mange aktiviteter – der er helt sikkert også noget for dig!

Se hele programmet her


3. juni 2018
09:00–16:00