Ghita Nørby, Michala Petri & Lars Hannibal
-
Event dato9. april 2024
Kirkekoncert fuld af vellyd, smil og forårsstemning
Rotary Frederiksborg Chr. IV sætter fokus på mental sundhed og præsenterer Ghita Nørby, Michala Petri og Lars Hannibal til en forårskoncert i Præstevang kirker. Her venter der publikum en unik koncertoplevelse fuld af vellyd, ord, eftertænksomhed, smil og forårsstemning. Overskuddet fra koncerterne går til Headspace, der hjælper unge med udfordringer relateret til deres mentale sundhed.
På hver deres felt repræsenterer Ghita Nørby og Michala Petri & Lars Hannibal noget af de ypperste i Danmark. Med en over 65 års imponerende karriere er Ghita Nørby en sand skuespiller-legende. Og når Ghita Nørby læser op af sine favorit eventyr af H.C. Andersen eller fabler af La Fontaine, beviser Ghita Nørby, hvilken stor kunstner hun er.
Strengemesteren Lars Hannibal og den verdensberømte blokfløjte-virtuos Michala Petri har sat musik sammen som undervejs i og omkring eventyrene skaber laguner til eftertænksomhed. Musikken er af J. S. Bach, A. Corelli, E. Grieg, Carl Nielsen o.a.