Genbrugsperlen! Loppemarked på Klaverfabrikken.
-
Event dato7. september 2024
Den Grønne Ungdomsbevægelse afholder loppe- og byttemarked på Klaverfabrikken.
Imens der på ny brydes den ene hårrejsende varmerekord efter den anden på én gang med at oversvømmelser raser, så er sammenhold det vigtigste vi kan gøre.
Så find dit gamle tøj frem og KOM MED til DGUB Hillerøds loppemarked på Klaverfabrikken. Her sætter du sammen med os fokus på anti-fast fashion under en dag fyldt med bytte- og loppemarkedsboder og anti-fast fashion facts og visioner. For hvad kan vi gøre, imens verdens tøjbunker stiger os til halsen? Og hvordan ser fremtiden ud?
På dagen oplever du:
Bytteboder: Der vil stå bytteboder fremme, hvor du kan bytte dit tøj til noget nyt. Er dit tøj blevet en tand for småt og du overvejer at købe nyt? SÅ KOM OG BYT.
Loppemarkedsboder: Der vil være 20 boder som man kan leje privat for 60 kr. Det er først til mølle! Find din bod her: https://www.klaverfabrikken.dk/arrangementer/loppemarked-ef24/?fbclid=IwY2xjawE5XTdleHRuA2FlbQIxMAABHVafzy1wJ5NqclwJo5HTyux45B2cehOeN4QiWidcPOTLxFOfvdZ1_0Pnqw_aem_SeIYH4aX-P0ICWZvBHFBuw
Repaircafé: Frivilligecenterers repaircafé holder en bod åben, så har du en ødelagt lynlås i favorittasken? Huller i tøjet? Problemer med elektronik? Ingen panik! Alt kan fikses.
Upcycling inspiration: Den Københavnske @hvidtskrald fremviser sine unikke måder at give overskudstekstilt liv.
Bedsteforældrenes Klimaaktion: Er du bekymret for dine børns, børnebørns eller din egen fremtid? Kom og hør mere om Klimabevægelsen, og find ud af, hvilken grøn bevægelse der passer bedst til dig!
Strikkeklubben: De sælger ud af alt diverse strik! Så elsker du strik eller støtte gode formål? Så har du fundet et spot i garnhimlen.
Livemusik: Kl. 16.00 spiller Klimamusik-legenderne MC Dommedag og Klimahystaden med numre som “Dan Jørgensen var utro” og “Klimahys”. Andre bandnavne oplyses senere.
Baren: Har du lyst til en grøn drink eller er sulten efter en vegansk hotdog? Frygt ej! Dine bønner er hørt.
Anti-fast fashion oplæg m. Kahoot: I løbet af dagen vil der foregå oplæg omkring anti-fast fashion, og hvordan du kan bruge din stemme og vilje til at skabe en forskel - og så testes din hukommelse med en kahoot.
Der er nok at se til! Så tag dine venner, mor og farbror under armen og glæd dig til en genial, grøn dag.
Vi ses!
DGUB Hillerød, Bedsteforældrenes Klimaaktion, Hillerøds repaircafé og Klaverfabrikken
Fredensvej 12A, 3400 Hillerød, Danmark