Fru Skagerrak på Klaverfabrikken
-
Event dato21. september 2024
__________________________
HVEM: Fru Skagerrak
HVAD: Skandinavisk folk-musik
HVOR: Klaverfabrikken, Hillerød
HVORNÅR: Lørdag den 21. september kl. 19.30
________________________________________
Fru Skagerrak er et af de mange bands, der spiller på tværs af Norden, og således inspireret af de nordiske traditioner, som både er meget lig hinanden, og meget forskellige.
KlaverfabrikkenFOLK glæder sig til at byde velkommen til denne spændende trio, som vi mødte på en Folkemusik-festival i Sverige sidste sommer.
Fru Skagerraks musik tager dig med på en rejse gennem Skandinavien; fra lavland til bjerge, fra langsomme melodier til brusende polskaer, og i dur og i mol og alt derimellem.
Fru Skagerrak består af tre musikere – en fra hvert af de skandinaviske landene:
Maja Kjær Jacobsen fra Danmark, Elise Wessel Hildrum fra Norge og Anna Lindblad fra Sverige.
Fru Skagerrak spiller gammel og ny folkemusik fra Danmark, Sverige og Norge, og sange på alle tre sprog. Med deres kombination af rå-swingende, nærværende musik og en masse gode historier har trioen vundet hjerter hos publikum i mange lande, hvor de har spillet på alt fra de helt store scener - Australiens største festival Woodford Folk Festival med 150.000 besøgende - og til de mindste stuekoncerter - 15 siddende gæster i Edinburgh i Skotland.
De har i 2018 og 2019 turneret i Australien, Canada og USA, samt Europa, og turneerne har sat deres præg, så musikken nu fremstår knivskarp i både udtryk og intensitet.
Fra hvert deres land tilfører Maja, Elise og Anna de mange forskelligartede traditioner som findes omkring Skagerrak.
Gennem et repertoire af traditionelle melodier, nye kompositioner og sange på hvert sit sprog, udtrykker de slægtskabet og kærligheden til deres fælles arv i musikken. Resultatet er en eksplosion af de spændende aspekter som findes i Skandinavisk folkemusik i dag.
Fru Skagerrak er:
~ Anna Lindblad (Sverige):
Violin, 5-strenget violin (også med i bandet LYY og Anna Lindblad Trio).
Anna Lindblads kraftfulde violinspil er fyldt af sving, glæde og nærvær og med det har hun charmeret publikum på mange festivaler og turnéer rundt om i verden. Hun er lige gammeldags som hun er innovativ og med respekt for traditionen fører hun sin musik frem til nutiden.
Gennem at smelte alle sine musikalske interesser sammen får hun en tone som bare er helt hendes egen. Med stor passion for den svenske tradition er hun ikke bange for at udforske andre måder at udtrykke sig på. Anna spiller også reels fra Quebec og Irland, altid med en smittende spilleglæde.
~ Elise Wessel Hildrum (Norge):
Violin, fløjte og sang
Elise er en af ganske få norske folkemusikfløjtister. Hun voksede op med at spille klassisk musik, men i en alder af 20 år “opdagede” hun folkemusikken og begyndte på folkemusikstudier i Rauland.
Som blokfløjtist faldt det naturligt at lære sig “sjøfløyte”-repertoiret fra Numedal, og dette kernerepertoiret har fulgt henne siden. I løbet af studietiden begyndte hun å spille fele og har siden da været frelst. I starten var ”felespil” kun til privat brug, men siden 2014 har hun vært aktiv som ”felespiller” også på scenen i den pan-skandinaviske trio Fru Skagerrak, som har turneret over store deler af verden.
~ Maja Kjær Jacobsen (Danmark):
Violin og sang (Spiller også i Maskineri og Maja Kjær si Orkester).
Maja Kjær Jacobsens violinspil og sang er virtuost, legende og eksperimenterende. Hun har rejst og optrådt i mange forskellige lande, hvor fremførelsen af hendes ”hjertebarn”, den eksotiske klingende midtjyske musik og smukke sange på dialekt, har vækket opmærksomhed blandt såvel publikum som anmeldere.
PRAKTISK
Dørene åbner kl. 19.00
Pris: 150 kr. / 75 kr. (unge u. 26)
Klaverfabrikken, Fredensvej 12a, Hillerød, Denmark