Spansk stemning i Hillerød. Lørdag d. 6. juli kl. 19.30 går Flamenco de Colores på scenen i Gallery ArtTour. Der er lagt op til en stemningsfuld aften, når Flamenco de Colores bevæger sig igennem en del af flamencoens mange stilarter, som rummer følelser, der spænder fra det dybeste mørke til den vildeste glæde.
Flamenco er ikke bare en dans på overfladen, men går i dybden og kan virke helt forløsende. Samtidig er der i den grad også noget for øjne og ører, når musik og dans går op i en højere enhed. Gennem dansen og musikken forløses de tunge følelser og transformeres til glæde og kreativitet.
Gruppen består af de 2 guitarister Flemming Weisdorff og Mike Rehné, samt de to dansere Helle Borg Hansen og Marco Renardo. Derudover er det Henriette Vedsegaard på Palmas (Håndklap) og dans.
Dørene åbnes kl 18, hvor vi serverer tapas, som kan bestilles sammen med billetkøb, senest fredag den 5/7 kl. 14.00 Der er yderligere oplysninger og link til billetsalget på art-tour.dk
Helsingørsgade 29, 3400 Hillerød, Denmark