Efterårsferie i solsystemet

— 9. oktober 2020 — 10:00–19:00

Hillerød ByForum inviterer på rejse i solsystemet i skolernes efterårsferie.

Det er ikke så nemt at tage ud at rejse i en tid med corona, men i Hillerød kan man i efterårsferien gå på opdagelse i solsystemet.

Hillerød ByForum arrangerer fra fredag den 9. oktober og hele uge 42 en udstilling af solsystemet i gågaderne, hvor Solen kan findes på Torvet, mens man skal lede efter planeterne i Helsingørsgade og Slotsgade. Solen og planeterne bliver placeret i gågaderne med såkaldt asfaltklæb, og planeternes afstand til Solen vil tilstræbes at svare til det reelle målestoksforhold (1:20 milliarder)

Sprittere på gaden

Begge fredage og lørdage i efterårsferien sender Hillerød ByForum i samarbejde med Hillerød Kommune lokale ”sprittere” ud blandt kunderne for at dele håndsprit ud og være med til at gøre det trygt at handle. Rollen som ”sprittere” har voksne medlemmer af De Gule Spejdere taget på sig som led i en tryghedskampagne, der blev lanceret i fredags til Shop Lokalt-dagen.

Læs også hvad der sker i SlotsArkaderne i efterårsferien her.

9.–18. oktober 2020
X