DOC HOULIND MED GREGG STAFFORD

Slotsgade 52 — 17. juli 2021 — 11:00–14:00

Doc Houlind og hans band spiller så vidunderlig og ægte New Orleans Jazz, at vi simpelthen ikke vil undvære dem.

Doc og ”Jazz i Rosenhaven” har til denne koncert igen hentet et verdensnavn til Rosenhaven – Den amerikanske trompetist Gregg Stafford, som sidste år indtog ”Rosenhaven” med storm. Gregg bor i New Orleans hvor han i mange år har arbejdet for at bevare sin berømte hjembys musikalske arv. Han er musiklærer, blev i 1984 leder af the Young Tuxedo Brass Band og har spillet med så kendte navne som Wynton Marsalis og Brian Carrick. I 1990érne spillede han jævnligt i Preservation Hall, hvor hans fantastiske trompetspil får tankerne ledt hen mod Louis Armstrong. Dette er et gensyn, vi glæder os meget til.

Orkester:

Søren Doc Houlind: Trommer/sang. Jesper Capion Larsen: Klarinet. Lis Krøyer: Piano. Ebbe Kjærsgaard Hansen: Banjo. Kristian Barfod: Basun. Ole Olsen: Bas. Gregg Stafford: Trompet.

Dagens sponsor er LARS NIELSEN - FIRMAET BLIK OG RØR

GENERELT OM LØRDAGS JAZZ:
Hver lørdag sommeren igennem er det takket være vore sponsorer dejlige jazz koncerter i Rosenhaven bag restaurant Ribhouse fra kl. 11-14.
Det er gratis at deltage. Der kan ikke bestilles bord.
Evt. frokost og drikkevarer kan tilkøbes i restauranten.
Medbragt mad og drikke er ikke tilladt.
Læs mere om hver enkelt koncert på vores hjemmeside https://jazzirosenhaven.dk/program

Se på Facebook
Jazz i Rosenhaven
Slotsgade 52
17. juli 2021
11:00–14:00
www.jazzirosenhaven.dk
Se på Facebook
X