Den Syvende Søn - Support: Gruppen "Januar"
-
Event dato6. april 2024
2023 var et jubilæumsår for beatorkesteret DEN SYVENDE SØN, med Michel Belli i front. Det er nu 11 år siden bandet udkom med deres første udgivelse. Men derudover ser det også ud til at blive året hvor Den Syvende Søn får deres gennembrud.
I foråret udkom bandets fjerde album "Alt på Spil", som har fået flotte anmeldelser med på vejen og med flere singler, som er strøget ind på radio-spillelisterne. Go? Morgen Danmark har også taget orkesteret ind til interview og en live performance.
Albummet "Alt på Spil" indeholder desuden gæsterne; Mathilde Falch og Michels far, Peter Belli, som gav sit bidrag i en smuk og rørende duet med sin søn; ?En sidste sang? blot to måneder før sin død.
Bandet er først og fremmest et rockorkester, med et charmerede og lunt retro-udtryk hentet i 60'er-beat og psykedelisk rock.
Du kan forvente Michel Bellis karakteristiske vokal, som ofte sammenlignes med Peter Bellis i 60'erne, brødrene Winbergs symbiotisk swingende bund, Mads Jensens orgel og tangenter, der bryder og samler og Mikkel Grues smagfulde og til tider rivende guitar.
Den Syvende Søn er:
Michel Belli, vokal
Adam Winberg, trommer
Tobias Winberg, bas
Mads Jensen, keys
Mikkel Grue, guitar
Café Slotsbio