Dawda Jobarteh

Fredensvej 12a — 21. marts 2019 — 19:30–23:00

- Billetsalg starter Tirsdag d. 19/3 -

Torsdag aften byder Klaverfabrikken på en musikalsk oplevelse med musikeren Dawda Jobarteh og hans kvartet. Musikken er en fortælling om den kulturelle rejse Dawda har været igennem. Med rødderne dybt plantet i Gambias sandørken og med indflydelsen fra den danske kultur, der nu er Dawdas hjem. I Gambia er man ikke i tvivl om at Dawda er blevet inspireret udefra og i Danmark er der ikke tvivl om, at den vestafrikanske musiktradition er bragt indover landets grænser. Alt sammen gør koncerten med Dawda Jobarteh til en helt særlig musikalsk oplevelse.

Hos Dawda Jobarteh mødes ældgamle afrikanske traditioner med et åbent sind og en moderne tilgang. Den gambisk-fødte musiker er født ind i griot-familien Jobarteh, som i generationer har været musikere og historiebærere. At han har den musikalske arv i orden høres i hans sublime strengespil på den harpelignende kora.

For Dawda Jobarteh, der nu har gjort Danmark til sit hjem, er der dog ikke nogen modsætning mellem at tage griot-arven dybt seriøst og udforske koraen i relation til nye klangmuligheder og samarbejdspartnere. Især henter Jobarteh stor inspiration i jazzen, hvilket bl.a. mærkes på seneste album, ‘Transitional Times’, der sender eksplicitte hilsner i retning af John Coltrane.

Gambia er det mindste land på det afrikanske fastland, men med en meget rig musikkultur påvirket af de kulturelle strømninger fra primært Senegal og Mali.

Dawdas tredje album, “I Met Her by the River”, udkom tidligere i år på Sterns Music. Det anerkendte britiske tidsskrift, Songlines, kvitterede med 5 stjerner og skrev, at Dawda på imponerende vis “bringer sin griot-arv ud på nye territorier på kora-eventyr, som er både vovede og sindsoprivende.”

Med sig på Klaverfabrikken har Dawda Jobarteh foruden et nyt album også den danske bassist/guitarist Preben Carlsen, samt trommeslageren Francis Osei og percussionist Sal Dibba.

Koncerten starter kl. 20.00 og billetterne koster 100 kr. eller et klip med Klaverfabrikkens klippekort. For studerende og unge under 25 er prisen 50 kr.

Se på Facebook
Klaverfabrikken
Fredensvej 12a
21. marts 2019
19:30–23:00
www.klaverfabrikken.dk
Se på Facebook