Daglige omvisninger i Dronningens Ansigter i efterårsferien

Frederiksborg Slot, 3400 Hillerød — 10. oktober 2020 — 13:30–17:00

Hver dag fra d. 10. oktober til d. 18. oktober kl. 13.30: Omvisning i særudstillingen ’Dronningens Ansigter’.

Kom med på en guidet tur i særudstillingen Dronningens Ansigter, der præsenterer Dronning Margrethes liv, virke og særlige interesser. Omvisningen tager publikum med på en rejse startende med en introduktion til Dronningens slægtsmæssige baggrund og opvækst, der fra grundlovsændringen i 1953 også omfattede forberedelse til rollen som regent og statsoverhoved. Omvisningen følger herefter udstillingens kronologiske og tematiske opbygning og byder på blandt andet på et møde med historiske Dronninger, der som H.M. Dronning Margrethe II har sat et markant præg på deres samtid. Herefter bevæger omvisningen sig videre ind i Dronningens tid som regent og samlingspunkt i Rigsfællesskabet og afsluttes med et møde med Dronningens særlige interesse for kunst i form af udstillede kostumer, skitser og kreationer udført af Dronningen selv.

Udstillingen er bygget op omkring portrætter af Dronningen udført gennem tiden, og naturligvis byder omvisningen på et møde med det nye portræt af Dronningen, der er udført til museet i anledning af fødselsdagen. Portrætterne suppleres af film, dragter og andre genstande i slottets riddersal.

Billetter til omvisninger skal bookes telefonisk på tlf. 48 20 14 54 mellem kl. 10 og 17. Maks 25 deltagere per omvisning. Billet til aktiviteter og museum kan købes på dagen eller på forhånd via dnm.dk.

Under omvisningen er der begrænset adgang til udstillingen for det øvrige museumspublikum, der i tidsrummet opfordres til at besøge museets permanente samling eller øvrige særudstillinger.

Frederiksborg Slot, 3400 Hillerød
10.–18. oktober 2020
X