Blæserkvintetten blev stiftet i 2006 og i 2014 vandt de 2. prisen ved P2’s Kammermusikkonkurrence, og i 2015 vandt de 1. pris samt prisen for bedste fremførelse af Carl Nielsens blæserkvintet i Carl Nielsen International Chamber Music Competition.
Musikerne skriver om sig selv: ”Vi er fem glade drenge, der elsker at spille musik og, ikke mindst, at spille med hinanden. Vi har det til fælles, at vores musikalske grobund blev lagt i Tivoli-Garden, hvor vi har marcheret haven tynd. Nu, flere år senere, besidder vi stillinger rundt omkring i de danske symfoniorkestre, men meget af vores sparsomme fritid bliver brugt på at spille sammen. Det har givet os en masse fede koncertoplevelser rundt omkring på de danske musikfestivaler samt i musikforeningerne. Da vi er fem drenge med krudt i røven, spiller vi altid med masser af energi, og det er ofte det, publikum roser os for”.
Kenny Staškus (tidl. Aaberg) Larsen er solofløjtenist i Malmö Operaorkester. I 2005 vandt han guldmedalje i Berlingske Tidendes Talentkonkurrence, i 2007 vandt han 1. pris ved Øresundssolist , og i 2011 vandt han 1. pris ved The New York Flute Club Competition
Oboisten Carl Julius Lefebvre Hansen er solooboist i Malmø Operaorkester. Han vandt i 2011 guldmedalje i Berlingskes Musikkonkurrence, blev student fra Aurehøj Gymnasium 2014 og samme år optaget på Det kongelige danske Musikkonservatorium hos prof. Max Artved og solo-oboist Joakim Dam Thomsen.
August Finkas har studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos soloklarinettist i Det Kongelige Kapel, John Kruse. Han har været alternerende soloklarinettist i DR Symfoniorkestret og bestrider nu en stilling som soloklarinettist i Copenhagen Phil.
Christian Vinter har spillet horn siden han var otte år og blev i 1998 optaget på Musikalsk Grund Kursus (MGK) i Ishøj. I 2001 blev han optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han blev i 2008 ansat i Copenhagen Phil.
Johannes Herjö er ansat i Aalborg Symfoniorkester og da han er en aktiv orkestermusiker, har han assisteret som solofagottist i bland andet Copenhagen Phil, Aalborg Symfoniorkester, Malmö Opera og en række andre svenske orkestre.
Koncerten er støttet af William Demant Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Nødebo Kro
180
dage22
Timer07
minutter