Brahms og Prokofiev

Milnersvej 39 — 7. februar 2019 — 19:30–21:30

Æres-gæstedirigent / Lan Shui
Solist / Vadym Kholodenko, klaver

Copenhagen Phil

4’33 Phil:
Komponist / Kasper Rofelt
Solist / Joris de Rijbel, trompet

Bo Holten / Musik fra "Schlagt sie tot!"
Prokofiev / Klaverkoncert nr. 3
Brahms / Symfoni nr. 3

BRAHMS OG PROKOFIEV

Johannes Brahms, Sergej Prokofiev og Martin Luther havde én ting til fælles: De delte oplevelsen af at være genstand for voldsomme fejder for og imod deres tanker. Æres-gæstedirigent Lan Shui blander kort­ene til en aften med dramatik, virtuositet og store følelser.

Brahms’ sublime 3. symfoni ramte lige ned i fejden mellem hans egne tilhængere og rivalen Richard Wagners. De to store tyske komponister delte vandene, og Wagners fans prøvede ligefrem at sabotere urop­før­e­lsen af Brahms’ nye symfoni i 1883 – samme år, som deres tilbedte mester døde. Det lykkedes nu ikke – symfonien blev en stor succes og er den dag i dag en hjørnesten i ethvert symfoniorkesters repertoire. Det er Brahms, når han er allerbedst!

Prokofiev blev født i Zartidens Rusland og døde i Sovjetstaten – endda samme dag som Stalin, der skiftevis støttede Prokofiev og hans musik og skældte den ud for at være for vestlig og dekadent. Efter revolutionen i 1917 boede Prokofiev i Vesten i en periode, og her skrev han bl.a. sin populære 3. klaver­koncert, hvor solist og orkester smelter sam­men til en opvisning i opfindsom virtuositet.

Ved klaveret sidder denne aften 32-årige ukrainske Vadym Kholodenko – én af de mest talentfulde pianister i sin generation, der trods sin unge alder allerede har mod­tag­et adskillige priser.

Bo Holtens opera "Schlagt sie tot!" venter stadig på sin samlede uropførelse. Denne aften starter vi med en forsmag på den dramatiske historie om Martin Luthers mod­sætningsfyldte personlighed – musik­ken er baseret på Luthers egne salmer, men i en form, som er Bo Holtens helt egen.

Koncerten indledes med orkestrets mini-koncertformat, "4’33 Phil". Et soloværk af varigheden 4 minutter og 33 sekunder – og en serie af helt nye værker, der går tæt på den enkelte orkester­musiker. Denne aften spiller orkestrets trompetist Joris de Rijbel et værk af Kasper Rofelt.

___________________________________________________________

Arrangør / Hillerød Musik & Teater

Se på Facebook
FrederiksborgCentret
Milnersvej 39
7. februar 2019
19:30–21:30
copenhagenphil.dk
hillerodmusikogteater.dk
Se på Facebook