Bilbanko med Bilka

Slotsarkaderne 225 — 15. marts 2018 — 18:00–21:30

bilbanko

Spil Bilbanko i Bilka

I Bilka elsker vi banko, og derfor holder vi Bilka Bilbanko flere gange om året.

Du ka’ være med til en ny og sjov måde at spille banko på. Konceptet er enkelt: Parkér bilen, indstil din bilradio på den udleverede frekvens, få dine banko-plader og spil med om flotte præmier.

Dyt når du har banko og blink alt det din bil kan.

Vind flotte præmier

Der er ingen besvær med at holde styr på mønter eller mærker. Du skal blot sætte krydser på de fem ark med seks plader på hver, hvor vi spiller én række, to rækker og hele pladen fuld. I alt spiller vi fem spil, og der er altid fede præmier på højkant.

Glæd dig, til en hyggelig aften i selskab med familien, venner, naboer, kollegaer og mange andre af Bilkas glade kunder!

Det koster 50 kroner per bil at deltage i Bilka Bilbanko. Dine penge går ubeskåret til Børns Vilkår og deres vigtige arbejde med børn i Danmark, der har det svært. Læs mere om Børns Vilkår, BørneTelefonen og hvorfor denne sag er så vigtig.

Program:

Kl. 18.00-19.00: Parkér bilen

Kl. 19.00-19.30: Udlevering af bankoplader

Kl. 20.00-21.30: Bilbanko

 

Booking af p-pladser åbner 23. februar kl. 9, tilmelding her , og tilmelding foregår efter først til mølle-princippet.


Slotsarkaderne 225
15. marts 2018
18:00–21:30