Påskeaktiviteter på Frederiksborg Slot

Frederiksborg Slot 10 — 24. marts 2018 — 10:00–17:00

Frederiksborg Slot Hillerod.nu

Mit navn det står med prikker… I påsken er det særligt sjovt for børn at besøge Frederiksborg Slot.
Museet har modtaget et gækkebrev – men kan simpelthen ikke finde ud af fra hvem? Du skal hjælpe med at løse gåden. Der findes ledetråde på forskellige poster rundt omkring på museet, og hvis det lykkes dig at finde frem til afsenderen, kan du regne med en lille præmie i museumsbutikken.

Børnenes Danmarkshistorie

I påsken åbner Børnenes Danmarkshistorie i slottets gamle vinkælder. Her kan du opleve historien om Danmarks berømte konge Christian 4. med fokus på hans barndom. Hvordan var det at vokse op som konge? Martin Bigums fire store historiemalerier fortæller om kongens fødsel på Frederiksborg, hans barndom og opdragelse til konge.

Klæd dig ud som prins eller prinsesse

I aktivitetsrummet kan du klæde dig ud i fine renæssancekjoler, dragter og rustninger som er kopier af rigtige dragter i børnestørrelse - og blive fotograferet i dem. Du kan også skrive med fjerpen og blæk efter skabeloner fra Christian 4.s egen stilebog, farvelægge prinsessekjoler og smykker eller tegne våbenskjolde og ordener.

Visit Nordsjælland


Frederiksborg Slot 10
24. mar–2. apr 2018