Foredrag med forfatter Hans Trier: Den Spanske Syge: Angst og Engle

Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød — 21. september 2020 — 19:00–21:00

Kom til foredrag om bogen "Den Spanske syge: Angst og Engle" med forfatter, Cand.Mag. i historie, speciallæge i samfundsmedicin Hans Trier 

Hans Trier holder foredrag om Den Spanske Syge, Angst og Engle. I 1918 blev verden ramt af den spanske syge, en influenzaepidemi, der dræbte over 50 millioner mennesker på verdensplan. I Danmark døde op mod 18.000 overvejende yngre mennesker i løbet af de 2 år epidemien hærgede. Det var én af de største udfordringer det danske sundhedsvæsen nogensinde har stået overfor. Hans Trier har skrevet bogen Angst og Engle, der fremstiller den frygt og angst, der herskede i befolkningen – og den selvopofrende indsats som tusinde af danskere frivilligt ydede – og dette med risiko for deres eget liv – for at hjælpe ofrene. Det er dramatisk Danmarkshistorie, som også er relevant for os i dag pga formodning om, at der vil komme en influenzaepidemi med samme høje dødelighed. Hans Trier vinkler udbredelsen af influenzaen i Danmark og særligt i Nordsjælland.

Tilmelding senest 15.09.2020 på mail [email protected] - Begrænset antal pladser (Pris for ikke-medlemmer kr. 50)

Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød
21. september 2020
19:00–21:00
X