Nyheder

Efterårsferie 2019

 10. oktober 2019

Hvad skal man lave i efterårsferien 2019 i Hillerød?

I SlotsArkaderne er der (u)hyggelig efterårsferie med en masse sjove og (u)hyggelige børneaktiviteter. Traditonen tro kan man købe en børnebillet, der indløser en lille gave i udvalgte butikker i centeret. Der er desuden mulighed for at folde sine kreative evner ud med workshops med Halloweentema.

Find hele programmet her: 

”Den Lille Færge sejler også i efterårsferien”

Hillerød Bymuseum åbner op for alle kreative børn og deres forældre i efterårsferien, hvor man kan bygge den flotteste, sjoveste eller mest fantasifulde ting af det gamle legetøj Tekno. Det kan sættes sammen på mange forskellige måder. Det er kun fantasien, der sætter grænser når kæder, tandhjul, møtrikker og skruer bliver sat sammen.
Den gamle købmandsbutik har selvfølgelig også åbent, hvor man kan besøge ”gamle dage”, hvor man må røre varerne og gå på opdagelse.
Læs mere her: 

Escapee har åbent i efterårsferien, hvor du kan prøver kræfter med Hillerøds helt eget escape room.
Læs mere her:

På Frederiksborg Slot kan man nyde et gensyn med Danmarks Radios Børne-TV, når en række af rekvisitter og kostumer fra de mest populære børneprogrammer udstilles på slottet. De helt originale rekvisitter og scenografiske opsætninger er med til at fortælle historierne om alle tiders bedste børne-TV.

Hillerød børnebibliotek åbner op for en masse spændende aktiviteter i efterårsferien for børn. Man kan komme med til workshops. Tegneserietegneren Jan Kjær holder tegneworkshop og deler ud af en masse gode fif. Børnene kan selv prøve kræfter med tegninger og udfolde deres kreative evner.
Man kan også dykke ned i slægtforskning på børneniveau, hvor man sammen med en voksen fra ens familie ser nærmere på familiehistorien. Man kan lave et stamtræ med hele sin familie og lære mere om, hvordan man levede i gamle dage.

Man kan også komme med til Bloxels-workshop, der giver børnene mulighed for at dykke mere ned i computerspils- og programmørverdenen, eller man kan deltage på perle-workshoppen.
Hillerød Børnebibliotek åbner også op for en anderledes ulvetime med højtlæsning, nattøj og musik.

Se detaljerne om hver enkel aktivitet på biblioteket her: 

ChokoladeMageriet i Helsingørsgade åbner op for en masse sjove og anderledes Halloween-aktiviteter. Man kan dyppe og pynte sin egen Halloween-flødebolle, deltage i konkurrencer, besøge det åbne chokolade værksted og meget mere.
Se mere her:

Husk 18. oktober er der Hillerød Horrorwalk for de modige.

X