På juleeventyr i byen
To nisser møder op hver dag, og det kan både være gamle kendinge og yngre nisser som Valse, Frk. Juhl, Fie Fræk, Kanelia, Kardæske m.fl. De tager hver dag de fremmødte børn og deres familier med på et nyt eventyr rundt om i byen, hvor de besøger forskellige forretninger, politistationen, brandstationen og forskellige kulturinstitutioner. Den 24. december runder Den Levende Julekalender af med at se en julefilm i Café Slotsbio kl. 11.
Hillerøds egen Lille Brandbil kører hver dag rundt i byen med glad julemusik en halv times tid før og gør opmærksom på, at nisserne er på vej til Den Gamle Julemølle.