Den Levende Julekalender eventyr 8. december

Klumpetud var på vej hjem fra arbejde. Han havde knoklet på julemandens værksted hele dagen og glædede sig til at komme hjem og slappe af. Han besluttede sig for at han skulle se fjernsyn hele aftenen og ikke røre en finger. Opvasken måtte gerne stå i køkkenet og selvom der trængte lidt til at blive gjort rent hjemme hos ham, så måtte det vente. Det skulle være en hygge-slappe-aften.
Han slog et smut forbi kroen og fik en skål risengrød med hjem. Chili-Mik, som var verdensmester i at lave risengrød, havde lavet en drive-in-luge så man ikke engang behøvede at gå ind på kroen for at få grød. Man kunne bare gå hen til lugen og banke på, så åbnede Chili-Mik lugen op og langede en stor skål risengrød i hænderne på den nisse som stod og ventede. Det var super smart. Nu skulle Klumpetud bare hjem og spise og se ”Nisse-factor”. Han glædede sig helt vildt.

Klumpetud havde lige sat sig ved sit sofabord og tændt for sin nye fladskærm, da det bankede på døren. ”Årh, hvem er nu det” sagde Klumpetud halvirriteret. Nu skulle han jo lige til at hygge sig. Det var Møllernissen. Han stod med en skål grød i hænderne som han også havde købt i Chili-Miks grød-drive-in. ”Hej Klumpetud,” sagde Møllernissen. ”Mit fjernsyn er gået i stykker, må jeg ikke se ”Nisse søger kærlighed” hos dig?”. Klumpetud var en høflig nisse og Møllernissen var en god ven, så han synes ikke rigtigt at han kunne sige nej. ”Øhh jo,” sagde Klumpetud, ”… eller vi kunne jo også se Nisse-factor?”. ”Nej nej nej,” sagde Møllernissen, ”Det er et åndsvagt program. Sådan nogle talentløse nisser som tror de kan synge. Det gider vi ikke”. ”Nå, ok,” sagde Klumpetud, og så satte de to venner sig til at se ”Nisse søger kærlighed”. Klumpetud synes det var dødkedeligt.

Pludselig gik døren op. Det var nissekonen Clara som uden at banke på væltede ind. ”Klumpetud, Klumpetud, skynd dig at slå over på TV5. Mit fjernsyn gik pludselig ud mens jeg sad og så ”De unge nisser”, det er et program jeg har fulgt med i fra starten. Jeg MÅ se hvad det ender med.” Hun styrtede hen og greb fjernbetjeningen og skiftede kanal. ”Hov hov hov,” sagde Møllernissen. ”Klumpetud og jeg sad faktisk og så ”Nisse søger kærlighed”, du kan da ikke bare komme og skifte kanal”. Klumpetud prøvede forsigtigt at sige at han mest var interesseret i at se ”Nisse-factor”, men det var der ingen der hørte. ”Det er vigtigt for mig,” sagde Clara. ”Jeg følger med i det program.” ”Det er også vigtigt for mig,” svarede Møllernissen, og så begyndte de at skændes. ”Du er ikke særlig galant overfor nissekoner,” råbte Clara. ”Du skal altid bestemme,” råbte Møllernissen. ”Jeg skal til frisøren i morgen, og hvis jeg ikke har set ”De unge nisser” så kan jeg ikke snakke med de andre nissekoner,” skreg Clara. ”Jeg kom først” hylede Møllernissen. De hev og flåede i fjernbetjeningen og skiftede kanal frem og tilbage på de to programmer. De var så hidsige at de også skiftede over på alle mulige andre kanaler. Nogen gange skiftede de også over til Trolde-TV, som faktisk var ret uhyggeligt. Og nogen gange skiftede de også over på ”Nisse-factor”. Fjernsynet blinkede og blinkede hver gang de skiftede. Klumpetud var helt bange for at det ville gå i stykker. Møllernissen og Clara kæmpede for at få ret, men de var lige stædige.

Pludselig var der ikke mere batteri på fjernbetjeningen. De to hidsige nisser havde brugt al strømmen. Fjernsynet viste ”Nisse-factor” og kunne ikke skifte kanal mere. Møllernissen prøvede ihærdigt at skifte, men kunne ikke. Clara prøvede også, men der var intet at gøre. Klumpetud smilede. ”Nå, men så må vi jo se ”Nisse-factor,” sagde Klumpetud, og det var Møllernissen og Clara nogenlunde enige i. Det endte med at blive en meget hyggelig aften alligevel. Clara hentede nogle nougat-måtter og Møllernissen lavede te. Og så sad de tre nisser og så ”Nisse-factor”.