Den Levende Julekalender eventyr 4. december

Niels var en lidt speciel nisse. Han boede i Julerød sammen med de andre nisser, men kunne godt finde på at tage mennesketøj på og smutte til Hillerød, for at se hvordan det gik der. Han syntes mennesker var spændende. De var så anderledes end nisser. I Julerød hilste man altid på hinanden. Det var næsten lidt besværligt når man gik ned gennem gaderne i den lille nisseby. ”Dav”, ”dav”, ”dav” hørte man hele tiden, men i Hillerød var det helt anderledes. Mennesker kunne godt gå forbi hinanden uden at sige noget. Sjovt – tænkte Niels – det er som om, at de slet ikke lægger mærke til hinanden. Han så en dreng gå med sin mor i hånden forbi en pige, som også gik med sin mor i hånden. Hverken mødrene eller drengen og pigen hilste på hinanden. Hmm – måske er de uvenner, tænkte Niels og gik over til pølsevognen, som stod midt på Slotsgade. Niels kunne godt lide at få en hotdog når han besøgte Hillerød.Også dér stod der mennesker som ikke lagde mærke til hinanden. En gammel dame stod og spiste en pølse i svøb, mens en ung mand stod og spiste en fransk hotdog. De kiggede begge to ned i jorden og sagde ikke et ord til hinanden.

Pølsemanden fik øje på Niels. ”Dav Niels”, sagde pølsemanden, ”Skal du have en hotdog, som du plejer”. ”Ja, tak. Med ekstra ketchup”, sagde Niels. Pølsemanden kendte godt Niels og da han havde fået sin hotdog stod Pølsemanden pludselig og trippede lidt underligt. ”Hvad er der galt, Pølsemand, står du og danser?”, spurgte Niels. ”Åh, jeg skal bare sådan tisse”, sagde pølsemanden, ”Er du ikke en guttermand at holde øje med min pølsevogn, mens jeg lige smutter på toilettet?”. ”Selvfølgelig. Husk at vaske hænder bagefter”, svarede Niels, og så gik Niels ind i pølsevognen, mens pølsemanden sprang afsted ned ad gaden.

En gammel mand kom hen til pølsevognen. ”Hvor er pølsemanden”, sagde han, ”Og hvorfor er der ikke nogen i pølsevognen”. ”Det er der også”, råbte Niels, ”Jeg passer pølsevognen lige i øjeblikket”. Niels var så lille at man slet ikke kunne se ham. Han var nødt til at stille sig op på en kasse for at kunne kigge over disken. ”Nå, ok”, sagde den gamle mand, ”Så skal jeg have to ristede med brød” Det kunne Niels godt finde ud af at give den gamle mand, for de ristede pølser lå lige foran ham, og brødene skulle bare lunes i en lille maskine. Det havde Niels set pølsemanden gøre tusind gange. Niels tog en paptallerken og lagde to ristede og to lune brød på den. Den gamle mand betalte og Niels tænkte, at han faktisk kunne være en ret god pølsemand.
Niels begyndte at snakke med den gamle mand. Det viste sig, at den gamle mand boede i nærheden af den unge mand som stod og spiste fransk hotdog. Det synes de var meget sjovt og den gamle dame med pølse i svøb havde en veninde som boede i huset ved siden af den unge mand, så de begyndte også at snakke om alt muligt. Den unge mand havde nemlig ryddet sne for veninden sidste vinter, og det kunne den gamle dame fortælle, at hun var blevet meget glad for. Snakken gik og stemningen var blevet rigtig god. Den gamle mand fortalte om ting han havde oplevet, da han i sine unge dage havde været sømand, og det synes de alle var spændende.

Andre folk kom til, for at se hvad der skete. De købte pølser og snakkede med hinanden om alt muligt. Til sidst stod der 50 mennesker rundt om pølsevognen og snakkede og grinede. Da pølsemanden kom fra toilettet, kunne han næsten ikke komme ind i sin egen pølsevogn. ”Hvad er der sket”, sagde han til Niels. Niels trak på skulderne. ”Tja, jeg satte vist bare gang i snakken, og nu er folk ikke til at stoppe – og der er næsten ikke flere pølser tilbage, du må nok hente nogle flere”.
Det var fuldstændig ligesom ovre i Julerød. Snak og god stemning dagen lang.