Den Levende Julekalender eventyr 3. december
Der var engang en nisse, der hed Nissemor Gemme. Hver morgen gik hun en tur i skoven. Men én morgen hvor hun var ude at gå, fik hun øje på to trolde. Hun gemte sig hurtigt bag et væltet træ. Derfra kunne hun se, at troldene gik og satte store skilte op. På skiltene stod der: ”GRATIS GRØD –DENNE VEJ” og så var der en pil. ”Hvad er nu det for noget troldefis, de to trolde har gang i? Det er helt sikkert en nissefælde.” tænkte Nissemor Gemme for sig selv. ”Jeg må vist hellere holde lidt ekstra øje, med de to frække trolde.” og det gjorde hun så.
Hun fulgte efter troldene rundt i hele skoven, i sikker afstand, for ikke at blive opdaget. Hun kunne høre de to trolde stå og snakke: ”Så min søn, det var det sidste skilt. Nu skal vi bare tilbage til troldehøjen, og vente på at der er en nisse, der går i grødfælden.” sagde den største af troldene. ”Jamen far, jeg forstår altså ikke hvordan nisserne ved, at de skal gå ind i fælden” sagde den mindste trold. ”Jamen, det står jo på skiltet! Altså, først ser nisserne skiltene i skoven, så går de den vej skiltene peger og så kommer de til kassen, hvor der står: ”gratis grød – kom indenfor”. Så går de lige ind i kassen, hvor jeg står og venter med sækken. Så lukker du kassen og du åbner ikke igen, før at jeg har nissen i sækken. Haps-haps.
Men, kom nu med tilbage til troldehøjen, og vær klar, der kan dukke en nisse op når som helst nu.” Så snart troldene var væk, kom Nissemor Gemme frem fra sit gemmested. ”Nå, så det tror de. Thi hi, men det kan de godt glemme alt om, for jeg har en plan”. Så skyndte Nissemor Gemme sig rundt i hele skoven, og hver gang hun kom til et nyt skilt, så drejede hun det, så pilen på skiltet pegede den anden vej. ”Se så, nu er der ingen nisser, der går i troldenes fælde i dag. Hvor er jeg snu. Men jeg må også hellere give troldene en lærestreg” sagde Nissemor Gemme.
Så skyndte hun sig hen til bondemanden, for hun havde fået en rigtig god ide. Forsigtigt listede hun ind og lukkede sin gode ven Brutus Gedebuk ud. ”Hej Brutus, det er mig Nissemor Gemme. Jeg har brug for din hjælp” hviskede hun til Brutus, der glædeligt fulgte med. Så drog Nissemor Gemme og Brutus ud til troldehøjen. Men troldene havde gemt troldehøjen bag en masse grene, så man ikke skulle opdage den. Foran stod der en meget stor papkasse, hvorpå der stod: ”Gratis Grød- kom indenfor”. Nissemor Gemme sendte Brutus ind i kassen og kunne fra sit skjulested se hvordan den mindste trold hurtigt hoppede frem og lukkede kassen. ”Jeg gjorde det, jeg gjorde det far.” råbte trolden ivrigt.
Men så lød der en voldsom larm, skrig og skrål inde fra kassen ”Åben kassen Luske, åben kassen! Råbte den store trold inde fra kassen. ”Jamen har du fanget nissen?” spurgte den mindste trold. ”Av-av, nej av” Jamrede den store trold inde fra kassen. ”Så kan jeg ikke lukke dig ud endnu, for du sagde selv at jeg ikke måtte gøre det, før du havde fanget nissen” svarede den mindste trold. Den store trold hylede og skreg ” Din udelige unge! Du kan bare vente dig, av-av min trolde rumpe.” I det samme braste Brutus Gedebuk ud igennem siden på papkassen.
Den fik øje på den mindste trold og begyndte at løbe efter ham, imens den stangede ham i rumpen. Efter et par runder omkring kassen, løb han ind i kassen, til den store trold, med Brutus Gedebuk efter sig. Nissemor Gemme kunne høre de to trolde jamre højlydt og efter ganske kort tid kom de farende ud af kassen. De løb alt hvad de kunne, uden at kigge sig tilbage, med hænderne på deres ømme trolderumper. Men hvis troldene havde kigget, så ville de have set Nissemor Gemme stå og vinke efter dem, imens Brutus Gedebuk var godt i gang med at spise den store papkasse.
Da Nissemor Gemme den eftermiddag kom tilbage til Julerød, efter at have fulgt Brutus Gedebuk hjem, mødte hun en masse nisser, der gik rundt og så triste ud.
De havde set skiltene ude i skoven med gratis grød, men ingen af dem havde kunnet finde den. Nissemor Gemme syntes at det var synd for dem, så derfor inviterede hun dem alle, til grød på kroen. Til stor glæde for gæsterne, fortalte Nissemor Gemme, imens de spiste, hvordan hun, tidligere den dag, havde narret troldene.