Den Levende Julekalender eventyr 24. december

Santa Claus var blevet julemandens chauffør og skulle styre kanen med rensdyr juleaften. Det havde han prøvet før, men alligevel var han ret spændt. Juleaften er en stor aften – både for mennesker og for nisser, men især for ham som styrer kanen. Intet må gå galt, og bare en enkelt lille fejl på den store rute hvor alle jordens børn skal have gaver, kunne ende helt galt. Det var før sket, at Julemanden ikke nåede at dele de sidste gaver ud. Så måtte han banke på døren til de familier som sad og holdt juleaften og afbryde festen. Det synes folk var meget spændende, men det tog ekstra lang tid fordi folk altid bød på kage og konfekt. Det var bedst når Julemanden kunne smutte uset ned gennem skorstenen og lægge gaverne under træet.

Santa Claus tjekkede kanen en sidste gang. Rensdyrene havde fået foder og deres seletøj var pudset. Kanen var lige blevet malet og det hele så helt perfekt ud. Julemanden kom ud af sit hus. ”Nå – ho ho – er vi klar?” spurgte Julemanden. ”Jeps” sagde Santa Claus, ”Vi skal bare lige læsse de sidste gaver på kanen.” Citrus og Klumpetud kom med en stor stabel gaver som skulle afleveres til en landsby i Congo, hvor børnene havde været ekstra søde. Gaverne blev lagt ned i Julemandens store sæk og så var det bare om at komme afsted. ”Må jeg komme med?” spurgte Lille Sut, som var Santa Claus´ datter. ”Nej den går altså ikke, Lille Sut. I år skal du blive hjemme hos mor.”

De startede i Afrika og alt gik helt perfekt. Da de havde delt gaver ud i Afrika, Australien og Asien kom turen til Europa. De havde en fin mellemtid og Santa Claus var sikker på at de ville nå det hele til tiden. Pludselig hørte han en lille stemme i bunden af kanen. ”Pssst – far. Jeg skal tisse.” ”Hvad hytten?” sagde Santa Claus, ”Er det dig, Lille Sut?” Hans datter havde sneget sig ombord i Julemandens kane. ”Nej nej nej”, sagde Santa Claus. ”Det er altså meget forkert – det du har gjort. Sagde jeg ikke udtrykkeligt til dig at du skulle blive hjemme?” – ”Jo, men altså, far – Jeg skal nok lade være med at være til besvær.” – ”Du er allerede til besvær, når du skal tisse. Du kan jo ikke tisse ud over kanen – tænk hvis du ramte nogen”. ”Jeg skal nok være forsigtig,” sagde Lille Sut. ”Nej nej – det kunne se kønt ud. Tænk hvis der stod i avisen: Lille dreng ramt i ansigtet af tis fra Julemandens kane.” Så hørte de et ”Ho ho ho”, fra Julemanden. Han havde siddet og hørt samtalen. ”Det er ikke noget problem, Lille Sut. Hvis du kan holde dig til vi er færdige med Italien, så kan du tisse når vi kommer til Tyskland. De har altid så gode toiletter i Tyskland og jeg kan faktisk selv godt tisse lidt.” Lille Sut kunne godt holde sig, og da alle gaver var leveret til Italien fandt de et hyggeligt hus i München, hvor der alligevel skulle afleveres en gave.

”Nu lister vi os ned gennem skorstenen” sagde Julemanden, ”og mens jeg lægger gaven under træet så smutter du på toilettet.” Julemanden gik forsigtigt hen til familiens juletræ og lagde en fin pakke under det. Da Lille Sut kom ud fra toilettet gik Julemanden også derud. Familien sad omkring spisebordet og spiste dejlig juleaftensmiddag. Lille Sut hørte dem snakke sammen. ”Hvor var det hyggelich at I kom til jul. Det hadde wir ikke regnet med,” sagde en mand inde i spisestuen. ”Nein – det var heller ikke planen, men meiner frau kom til at brænde julegåsen, så den blev helt sort. Det er dejligt at have gutte naboer.” Lille Sut så at der sad to familier inde i spisestuen. Der sad to drenge for enden af bordet og den ene så lidt ked ud af det. ”Nu er min søn bare bange for at Julemanden ikke ved, at han er her!”

Julemanden kom ud fra toilettet. ”Er du klar til at komme videre, Lille Sut?” – ”Hey, Julemand” hviskede Lille Sut. ”Skal vi aflevere en julegave til naboen?” Julemanden tog sin store gaveliste frem. ”Hmmmm – ja, det skal vi.” – ”Så vil jeg bare lige sige, at naboens dreng sidder herinde og holder jul.” – ”Hvad siger du?” sagde Julemanden. ”Sidder lille Heinz inde i dette hus? Det har jeg ikke fået besked om.” – ”Det er også lige sket,” sagde Lille Sut. ”Deres julemiddag brændte på så de holder jul her.” Julemanden smuttede op gennem skorstenen og var på et øjeblik tilbage med en gave. Den lagde han under juletræet, sammen med den anden gave. De kunne høre at familierne rejste sig fra bordet og var på vej ind i stuen. Julemanden og Lille Sut nåede lige at smutte op gennem skorsten så de ikke blev set. De kunne ikke lade være med at kigge gennem vinduet, da de to drenge opdagede deres gaver. ”Se pappa, Julemanden har fundet mig. Der ligger einer gave til mig.” Julemanden og Lille Sut smilede til hinanden. ”Godt gået, Lille Sut. Du har reddet julen for den lille dreng.” Lille Sut havde en dejlig følelse i kroppen. Det var næsten bedre end selv at få en julegave.
Rigtig glædelig jul.