Den Levende Julekalender eventyr 22. december

Nu er det snart Juleaften og alle steder knokles der, med de sidste forberedelser. Ja, travlheden er på sit højeste, især hos Julerøds ”Konfekt og Knas”. Her blev nissen Knas nødt til at arbejde 24 timer i døgnet, for at kunne nå at lave, alle de søde ting og sager der sælges i hans butik. Han havde, faktisk slet ikke sovet i december måned, på grund af juletravlheden. Der var jo så meget der skulle laves. Først og fremmest var der hele det faste sortiment der, hver aften, skulle laves nyt af, så det var friskt. Men som noget nyt, var det i år også muligt, at bestille Speciel-konfekt og knas.

For Knas, kan lave alt, hvad man overhovedet kan finde på. Så længe det bare bliver bestilt, senest dagen før. Han havde eksempelvis lavet 27 chokoladeovertrukne nougatelefanter, med et friskt strejf af citron, til Citrus Nissefis og en mini Julemølle af flødebolleskum og stanglakrids, til Møllernissen. Speciallavet- konfekt og knas var årets julehit og alle nisser måtte have det.
”Næste” råbte Knas, der havde travlt med at ekspedere kunder. ”Ja det er vist mig… Jeg vil gerne bestille noget specielt” sagde Nissen Nikolaj Jensen. ”Javel, så gerne. Hvad skal det så være?” spurgte Knas. ”Hmm, det er et godt spørgsmål… Hvad skal det være? Der er jo så mange muligheder, når det kun er ens egen fantasi der sætter grænserne. Hmm, hvad skal jeg dog finde på?” Nikolaj Jensen stillede sig an med hånden under hagen og tænkte sig om. Så sagde Knas ” Hør her! Hvis du ikke ved, hvad du skal have, så…” mere nåede han ikke at sige, før han blev afbrudt af Nikolaj Jensen: ”Åhh- pokkers også, nu mistede jeg den! Jeg var lige ved at få en ide. Du bliver simpelthen nødt til at være stille Knas” og så stillede han sig tænksomt an igen. ”Nå, jamen så javel da, undskyld mig” sagde Knas så og tænkte, at han jo godt lige kunne vente lidt, det kunne der jo nok ikke ske noget ved.

Idet samme sagde Søren Snotspiser, der stod længere tilbage i køen: ”Nøhm jeg hnar bnestilt en snor Tnøffelnus, knan jneg fnå dnen mnåske?” Nikolaj Jensen blev irriteret og sagde: ”Stop så, nu havde jeg lige fået en ide og så bliver man endnu engang afbrudt. Nu er ideen væk igen, ih altså. Nu må jeg altså bede jer om fuldkommen ro- forstået?” Der var ingen der turde svare. Der blev helt stille i butikken. Ja, selv Søren Snotspiser, var så bange for at komme til at larme igen, at han ikke engang turde at snøkke snot op. Snottet fik bare lov til at løbe ud af hans næse. Knas kiggede opgivende på Nikolaj Jensen, mens han ventede og ventede. Hans øjne blev tungere og tungere. De mange uger uden søvn, kunne nu for alvor mærkes. Til sidst, var det ikke længere let for ham at holde sine øjne åbne, og lige med ét, lød der et højt: ”SPLØF” og så lå Knas, lige oven i Søren Snotspisers store, 12 kilos, trøffelmus, der stod i en papkasse, på gulvet. Der lå Knas godt, ja han lå så godt, at han begyndte at snorke. For Knas var nemlig faldet i søvn og sov så tungt, som ingen nogensinde før havde sovet.

Knas vågnede først op igen den 27. december. Han rejste sig forvirret op, kiggede undrende ned i den moste trøffelmus han havde sovet i. ”Hvad er der sket? Hvor er kunderne og alt mit konfekt og knas?” Sagde han. Idet samme kom Søren Snotspiser frem. Han havde en stor klemme på næsen og sagde: ”Øhm… Halløjsa Knas, du var sørme blevet træt –hva? Øhm.. i dag er det den 27 december… du har altså sovet i … 5 dage.” Knas kunne ikke tro sine egne ører. ”Jamen, hvad med butikken, kunderne og hvad med julen?” sagde han så. ”Bare roligt, jeg har klaret det hele for dig. Alle fik hvad de havde brug for og alle havde en dejlig juleaften” svarede Søren Snotspiser. ”Sig mig lige engang… Hvad valgte Nikolaj Jensen egentligt, den dag?” spurgte Knas så. ”Tja, han kunne ikke bestemme sig, så han gik igen. Men jeg gav ham en stor æske hjemmelavede håndrullede havregrynskugler i julegave” sagde Søren Snotspiser ”Det var da en god ide, og med den klemme for næsen, så kunne du også lave dem helt uden, at der kom snot i dem” sagde Knas ”Tja han blev meget glad, men klemmen den fik jeg i julegave”. ”Thi hi, du er skam god nok Søren, vil du ikke arbejde her sammen med mig?” spurgte Knas. Søren Snotspiser blev meget glad og svarede: ”Det kan du tro. Så kan jeg også sørge for, at du får tid til at sove lidt hver dag.” Knas blev så glad, at han gav Søren Snotspiser et stort kram. Han krammede ham så hårdt, at næseklemmen fløj af og Knas fik snot i nakken.