Den Levende Julekalender eventyr 21. december

Det bankede på døren. ”Ja Hvad?” vrissede Hr. Nissepjok Suresen. Han brød sig ikke om, når der var nogen der bankede på hans dør. Ja, faktisk var der ikke særlig mange ting, han syntes godt om. Han ville bare passe sig selv og have ro. Masser af ro. Han var i gang med at lave det han elskede allermest, nemlig at sortere sine Julemærker, da det bankede på døren. Han åbnede døren. ”JA hvad…! Hvad vil du?” Sagde Hr. Nissepjok Suresen. Udenfor stod hans lillesøster Nisse-Lisa Eviggod: ”Hej storebror! Jeg ville bare høre dig om…” men med det samme, blev hun afbrudt af Hr. Nissepjok Suresen: ”Hør her! Ved du ikke at jeg har meget travlt i dag?” – ”Jo kære bror. Undskyld, men jeg og alle de andre nisser vil smutte i biografen og så…” mere nåede Nisse-Lisa ikke at sige før hun igen blev afbrudt af Hr. Nissepjok Suresen: ”Ja og så prøver du at være så god, så god at invitere mig med. Men ved du hvad? Jeg skal aldeles ikke i biografen!” Nisse-Lisa blev glad og spurgte: ”Så du bliver hjemme, hele aftenen?” Hr. Nissepjok Suresen svarede bestemt: ”Ja selvfølgelig! Jeg skal ingen steder.” Nisse-Lisa smilte sødt til sin storebror og spurgte: ”Vil du så ikke gøre mig en lille tjeneste?” Hr. Nissepjok Suresen var blevet utålmodig. Han ville gerne ind til sine Julemærker, så han afbrød Nisse-Lisa igen og sagde: ”Ja, Ja. Så skidt da. Hvis bare jeg kan blive herhjemme, så kan jeg da godt hjælpe dig?” Nisse-Lisa blev meget glad. Hun gav sin storebror et kys på kinden og sagde: ”Åh tusinde tak brormand. Du er bare den bedste.”

Så trillede hun Nissebabyvognen over til Hr. Nissepjok Suresen og sagde: ”Værsgo, kan I to nu hygge jer. Jeg henter Baby Nis, når filmen er færdig.” og så var hun smuttet. Hr. Nissepjok Suresen stod målløs tilbage: ”Hvad pokker er nu det, jeg har sagt ja til?” Tænkte han og kiggede ned i nissebabyvognen. ”Åh nej, der er noget i den! Hvad pokker er det? Det ligner en lille abe. Nej den har hue på, så er det nok en Nissebaby. Nissebabyen begyndte at græde og Hr. Nissepjok Suresen smuttede ind i huset og lukkede døren. ”Det var da en frygtelig lyd, den stopper sikkert lige om lidt.” Han ventede og ventede, men den stoppede ikke. Så Hr. Nissepjok Suresen gik ud igen og tog Baby Nis op og med ind i huset.

Baby Nis stoppede med at græde. Hr. Nissepjok Suresen satte Baby Nis ned på gulvet og så satte han sig over til sine julemærker. Men så begyndte Baby Nis at græde igen ”Vræl”. Hr. Nissepjok Suresen blev forskrækket og fik skubbet en masse julemærker på gulvet. Så rejste han sig irriteret og sagde: ”Hold dog op. Se nu der! STOP så det tuderi.” Men det hjalp ikke noget. Så gik han hen og tog Baby Nis op fra gulvet. ”Phu ha, fy føj da, det var da en frygtelig lugt. Hvad er dog det? Det lugter jo som gæret grød. Pføj.” Baby Nis stoppede med at græde, og så slog den en kæmpe nissebabyprut. ”Fy da føj, du pruttede mig lige i næsen.” Han satte hurtigt Baby Nis tilbage på gulvet, og så begyndte Baby Nis at græde igen. ”Vræl.” Så fik Hr. Nissepjok Suresen en ide.

Han skyndte sig ud i køkkenet og kom tilbage med en skål grød. ”Her får du lidt mad, så kan du måske være stille…” mere nåede han ikke at sige, før han gled i Julemærkerne der lå på gulvet, skålen med grød, fløj op i luften og landede lige i Hr. Nissepjok Suresens hoved. Baby Nis stoppede med at græde og begyndte at grine. ”Nå det kunne du li hva!” sagde Hr. Nissepjok Suresen. Så rejste han sig op, men smed sig, med det samme, på gulvet igen. Baby Nis klukkede af grin og kravlede hen over julemærkerne, der lå på gulvet, og klappede Hr. Nissepjok Suresen i hovedet. ”Du er nu meget sød, når du griner. Vi to, skal nok komme godt ud af det, fra nu af.” sagde Hr. Nissepjok Suresen. Resten af den aften kastede han sig rundt på gulvet, til stor glæde for Baby Nis, der grinte sig selv i søvn oven på Hr. Nissepjok Suresens mave.

Da Nisse-Lisa hentede Baby Nis igen, blev hun meget overrasket over, hendes brors humør. Han spurgte endda interesseret ind til biografturen: ”Hvad så I?” Nisse-Lisa svarede: ”Nåhre… bare en falden på halen komedie. Farvel brormand og tak for hjælpen.” Så gik Nisse-Lisa afsted med Baby Nis i Nissebabyvognen. ”Nåh… Ja, det var da så lidt, Baby Nis kan også lide den slags.” sagde Hr. Nissepjok Suresen og så gik han glad ind for at sætte julemærkerne i mappen igen. Næsten. For der manglede ét meget sjældent julemærke. ”Ih, hvor er det bare irriterende. Det er da lige til at blive sur over.” sagde Hr. Nissepjok Suresen – og så blev han det. Han blev først glad igen, dagen efter, da Nisse-Lisa og Baby Nis kom forbi med julemærket. Det blev fundet på Baby Nisses venstre balle.