Den Levende Julekalender eventyr 19. december
En dag var Notti Nød ude i skoven, sammen med Lille Nus og Lille Kaja. De var to søde små nissepiger, der elskede at lege gemmeleg i skoven og i dag havde de været så heldige at lokke Notti Nød med ud og lege. Notti Nød elskede nemlig at lege gemmeleg. Det var Notti, der skulle finde. Han ledte og ledte, men kunne ikke finde pigerne. Lille Kaja og Lille Nus havde været så snedige, at de havde gemt sig det samme sted – inde i en meget tæt busk. ”Hallo… giv lyd” kaldte Notti Nød, som havde ledt alle steder, uden at finde dem. Men nissepigerne gav ikke lyd. De ville jo ikke findes.
”Hallo, I to- I bliver altså nødt til at give lyd, NU!” kaldte Notti Nød. Men der var stadig ingen der gav lyd fra sig. Så gav han fortabt. ”Nu gider jeg ikke lede mere, jeg er nødt til at gå hjem og lave grød. I vandt.” råbte han. ”Vi må hellere løbe efter ham” sagde Lille Nus ”Nej, han prøver sikkert bare at snyde os, til at komme frem. Vi gemmer os lidt mere.” svarede Lille Kaja. Notti Nød kiggede søgende rundt, men så kom han i tanke om, at nissepigerne tit selv legede i skoven og godt selv kunne finde tilbage til Julerød. ”Vi ses tøser” råbte han efter dem, også gik han tilbage til Julerød.
”Han gik” sagde Lille Nus. ”Skidt med det. Vi tager bare smutvejen, så er vi hjemme før ham.” svarede Lille Kaja. De skulle lige til at kravle ud af busken, men idet samme kom Troldefar og Glubske Luske gående forbi. De stoppede op lige foran busken. Lille Nus og Lille Kaja sad helt mussestille, og kunne høre alt hvad troldene sagde. ”Far! Hvad skal vi egentlig?” råbte Glubske Luske. ”Shhh… stille Glubske Luske, jeg syntes jeg hørte en lyd. Shh! Nå… der var vist ikke noget. Jeg har en plan sønnike.” svarede troldefar. ”Er det farligt” spurgte Glubske Luske. ”Nej det er en genial plan. Vi klæder os ud som nisser og så går vi ind til Julerød og banker på dørene. Når nissene så lukker op, så snupser vi dem og putter dem i sækken” sagde Troldefar. ”Jamen, hvad nu hvis nisserne spørger om hvem det er? Vi lyder jo som trolde ikke nisser.” sagde Luske. ”Det er jo derfor jeg har taget tidselhonning med. Den gør stemmen blid og lys. Så siger vi bare, at vi vil låne noget kanelsukker, så skal de nok åbne for os!” svarede troldefar. Så tog de nisseforklædning på, smurte deres stemmer med tidselhonning og luskede afsted mod Julerød.
Lille Nus og Lille Kaja kom ud af busken ”Vi må gøre noget” sagde Lille Kaja, ”Jamen hvad” sagde lille Nus. ”Vi må advare de andre nisser. Kom med- vi snupper smutvejen, så når vi det før Troldene” sagde Lille Kaja og så smuttede de afsted. De nåede til Julerød længe før troldene og endda før Notti Nød. Nissepigerne nåede også at advarede alle de nisser, der var hjemme. ”I må absolut ikke måtte åbne døren, hvis der kommer nogen, der ligner nisser, og spørger efter kanelsukker. Det er nemlig troldene der er ude på nissejagt, og som har lavet deres stemmer om. Hvis man åbner døren så bliver man snupset.” fortalte nissepigerne. ”Tak for hjælpen tøser” sagde alle nisserne, inden de gik ind og låste dørene efter sig. Med alle nisser i sikkerhed gik nissepigerne hjem, glade og stolte over hvad de havde gjort.
De to trolde var næsten ikke til at kende. De havde begge taget nissehuer og julekapper på og stemmerne var lyse og fine. ”Er du klar” sagde troldefar med lys stemme. ”Jeps” svarede Glubske Luske med endnu lysere stemme. De skulle lige til at gå ind til Julerød, da Troldemor kom forbi og fik øje på dem – Eller det vil sige, at Troldemor troede, at hun fik øje på to nisser. Hun blev helt vild og skreg: ”Åh Nisser!” og så jagtede Troldefar og Glubske Luske rundt i skoven. De forsøgte at tale til hende, men hun kunne ikke kende deres stemmer før 3 timer senere. Da var de alle 3 så trætte, at de gik hjem i seng, i stedet for at tage til Julerød.
Da Notti Nød kom hjem, var han blevet meget sulten. ”Ih nu bliver det godt med en stor portion risengrød med kanelsukker på”, tænkte han. Men han havde ikke mere kanelsukker, så han gik ind til sin nabo for at låne noget. Men der var ingen hjemme. Så gik han videre til den anden nabo. Han kunne høre nogen inde i huset ”Smut din dumme trold”, men der kom ingen og åbnede for ham. ”Det var da underligt” tænkte han. Sådan gik han videre, rundt til alle huse i Julerød, men der var ingen der åbnede for ham. Til sidst blev han nødt til at gå hjem, for alle troede åbenbart, at han var en trold. Den aften måtte Notti Nød spise sin risengrød uden kanelsukker på – Det var ikke noget, han nød særligt meget.