Alle nisserne i Julerød elsker Chili Mik´s risengrød. Faktisk er den så populær at nisserne i de andre byer – Julekøbing og Juleløse – også bestiller grød fra Mik. Engang havde Mik tabt en chili i grøden og der var derfor at han havde fået sit navn, men det passede han på ikke at gøre mere og så var alle nisserne glade. Faktisk var det sådan at det var helt forbudt at tage en chili med ind på Julerød kro. På døren når man kom ind på kroen var der et billede af en chili med en stor rød streg hen over. Bare så man var sikker på, at der ikke ved et uheld kom chili ned i grøden. Nisser er nemlig ekstra følsomme overfor chili. De kan slet ikke tåle når noget er stærkt. Til gengæld elsker de søde ting og derfor kan deres øl og deres grød næsten ikke blive sød nok. Det vidste Mik og det var nok også derfor, at hans grød var så elsket af alle nisserne. Mik brugte nemlig rigtigt meget sukker, når han lavede grød og sang søde sange, når han rørte rundt i gryden. På den måde bliver grøden ekstra sød. Men det var lidt en hemmelighed som kun Mik vidste.
En aften hvor grøden var blevet ekstra vellykket og Mik havde hørt mange ”Aaaahhh” og ”Ummmm”-lyde inde i krostuen kom Clara ud i køkkenet til Mik. ”Kære Mik. Det var en helt fantastisk grød du har lavet i dag,” sagde hun, ”Du skal have denne æske med fyldte chokolader fordi du er så dygtig.” – ”Tusind tak,” sagde Mik og åbnede æsken. Wauw – der lå 24 lækre stykker chokolade. På æsken stod der ”Dejlige chokoladebidder med den fineste nougat indeni,” ”Må jeg byde et stykke, Clara?” spurgte Mik. ”Åhh – nej tak”, svarede Clara, ”Jeg har lidt problemer med min vægt for tiden, så jeg synes du skal spise dem selv”.
De sagde farvel til hinanden og Mik gik ind i krostuen for at se om der var nogen som ville have mere grød. Han snakkede lidt med Klumpetud og gik tilbage til sit køkken. Da han så på sin æske med chokolader var det tydeligt at se, at der manglede et stykke. ”Hvad!!! Der har været en tyv og snuppe en af mine chokolader – hvem kan det være?” Ja, det kunne ikke være Klumpetud, for ham havde Mik jo snakket med. Hvem kunne det være? Nå – der var stadig 23 stykker tilbage så det var fint nok. Mik gik på toilettet, men da han kom tilbage manglede der endnu et stykke. Nu var der kun 22 tilbage. ”Nej – det er altså for groft”. Mon det var Emma? Hun elskede nemlig nougat. Emma gik altid rundt og sang ”Nougat kan man ikk´ få nok af,” så han gik over til hende. ”Hej Emma!” – ”Hej Mik – tak for dejlig grød i dag.” ”Du Emma – hvornår har du sidst fået nougat?” spurgte Mik forsigtigt. ”Åhhh det er alt for længe siden – har du noget?” ”Øhhh – ja”, sagde Mik, og så gik de begge ud i køkkenet så Emma kunne få et stykke chokolade med nougat. Da Mik kiggede i æsken manglede det igen et stykke. ”Nej nu kan det være nok!!!” råbte han. ”Hvad er der sket?” spurgte Emma. ”Der er en chokolade-tyv som snupper fra min æske.” – ”Aj hvor strengt. Ved du hvad Mik. Jeg skal nok holde øje med om der er nogen som smutter ud i dit køkken”, sagde Emma, fik et stykke og gik ind i krostuen igen. Mik tænkte så det knagede. Nu skulle den tyv fanges. Han gemte sig inde i det skab hvor han havde risengryn og lod skabsdøren stå på klem. Herfra kunne han se æsken som lå på køkkenbordet.
Efter lidt tid gik bagdøren op, og ind kom……. Clara. Hun listede hen til chokoladeæsken. Kiggede sig forsigtigt omkring og snuppede et stykke chokolade. ”AHA!!!” råbte Mik, da han sprang frem. Hun kom til at savle noget chokolade ud af munden – så forskrækket blev hun. ”Er det dig Clara, som er chokoladetyven.” – ”Ja, undskyld Mik. Det var forkert af mig. Den slankekur jeg er på, er ved at drive mig til vanvid. Kan du tilgive mig?” – ”Ja ja – selvfølgelig,” sagde Mik – ”Det er jo egentlig din chokolade.” – ”Du må gemme den bedre, Mik. Og ikke lade den stå fri fremme. Jeg kan ikke modstå det.” Det lovede Mik. Han gemte chokoladerne i den krukke hvor han engang havde chilier i. Der var ingen nisser som vovede at kigge i den. Så kunne han have chokoladerne for sig selv, og selv bestemme hvem som skulle have et stykke.