Den Levende Julekalender eventyr 14. december

Møllernissen kom som sædvanligt lidt sent hen til møllen om morgenen. Hans lærlinge Sven og Bent var i fuld gang med arbejdet da han dukkede op. ”God morgen, drenge,” sagde han. ”God langt op ad formiddagen,” svarede Sven lidt surt. Sven var ældstelærlingen og var lidt træt af at Møllernissen altid kom så sent, når de nu havde så travlt. Ved juletid var der altid meget at lave. Alle nisserne bagte brød og kager, vaniljekranse og honninghjerter og til alle de lækkerier skal der bruges mel. Masser af mel. Faktisk så meget mel at Julerøds eneste mølle næsten ikke kunne følge med. Ofte måtte Sven og Bent arbejde over for at lave den mel der skulle til. Julerøds bager hed Ejnar Brødflov og han krævede at få 8 store sække mel hver dag i december. Jo – der var nok at lave.

Sven og Bent knoklede med at få hældt korn ned i den store valse som malede korn til mel. Når møllen havde knust kornet lå der den fineste mel tilbage, men det tog lang tid og man måtte ikke hælde for mange korn på, for så satte det sig fast. Når kornet var blevet til mel blev det skovlet op i sække og læsset på en vogn. Møllernissen gik rundt og så på Sven og Bent som arbejdede. Nogen gange rettede han på dem og gav dem gode råd, men det forstyrrede mere end det hjalp. Bent synes faktisk at det gik hurtigere når Møllernissen ikke var der.

Efter et stykke tid syntes Møllernissen at han trængte til en pause. Han ville kigge på sit ur for at se om det ikke snart var frokost tid, men kunne ikke finde sit ur. Møllernissen havde et fint lommeur af guld som han havde fået af sin bedstefar, men det var væk. Han rodede i sine lommer. ”Hvor hytten er mit guldur,” sagde han nervøst. Han ledte også i sin bukselommer, men der var uret heller ikke. ”Nej nej nej,” sagde han, og styrtede ind på sit kontor. Heller ikke der var der noget ur at finde, og nu gik han i panik. ”Drenge!!! Stop arbejdet!!!” råbte han til Sven og Bent. ”Hvorfor?”; råbte Sven. ”Vi har helt vildt travlt. Om et øjeblik kommer bager Brødflov og vi er ikke klar med hans 8 sække endnu.” Møllernissen trak i det røde håndtag som stoppede møllen. ”Drenge!! Hvem af jer har taget mit guldur, som jeg har fået af min bedstefar?” Sven og Bent kiggede spørgende på hinanden. ”Vi har ikke rørt dit guldur,” sagde Sven. ”Nej,” sagde Bent, ”Jeg har ikke set det.” ”Jeg havde det lige før,” sagde Møllernissen. ”Ingen rører sig ud af flækken før jeg har fundet mit guldur igen.” ”Men chef…” forsøgte Sven. ”Nej!” sagde Møllernissen. ”Nu hjælper I mig med at lede. Der bliver ikke lavet et gram mel, før jeg har fået mit guldur tilbage.” Bent syntes det var ubehageligt. Han følte at Møllernissen beskyldte dem for at have taget uret. ”Hvor så du det sidst, Chef,” spurgte Bent. ”Ja – det ved jeg ikke,” sagde Møllernissen. ”Det ligger jo altid her i min lomme, i min vest.” De ledte og ledte overalt i møllen. Møllernissen var helt ude af den. Han gik udenfor for at se om han havde tabte det på jorden, men der var det heller ikke. Så begyndte han at spørge tilfældige nisser som kom gående forbi møllen. ”Har du set mit guldur?” ”Har du snuppet mit guldur?” ”Har du stjålet mit guldur?” Nisserne blev noget fornærmede når Møllernissen beskyldte dem for at have snuppet hans guldur, men det var han ligeglad med. Da bager Brødflov kom for at hente sine 8 sække mel blev han også beskyldt for tyveri. Brødflov blev rasende. Både fordi han blev beskyldt, men også fordi at han kun kunne få 3 sække mel med hjem til bageriet.

Sven, Bent og Møllernissen ledte hele dagen efter gulduret. Når en nisse kom for at købe en sæk mel, var det intet mel at købe. ”Så skulle man nok ikke have stjålet mit guldur,” råbte Møllernissen irriteret. Møllernissen var til sidst helt udmattet. ”Jeg kan ikke mere, jeg går hjem” sagde Møllernissen. Det syntes Sven og Bent var en god idé, så kunne de få arbejdet og de var godt klar over at der skulle arbejdes hele natten. Da møllernissen kom hjem fandt han sit guldur på badeværelset. Nu kom han i tanke om at han havde taget uret op af lommen da han skulle vaske sin vest. Han havde et fint lille bord på sit badeværelse. Der havde han lagt gulduret, for at det ikke skulle blive væk.