Den Levende Julekalender eventyr 13. december

Det havde været en lang dag på legetøjsfabrikken. Nisse Nok havde knoklet hårdt hele dagen. Han havde lavet, både bamser og hoppebolde og så havde han haft travlt med at lave og samle slangebøsser. Nøj, hvor var han træt. Han var lige ved at falde i søvn, flere gange på vejen hjem. Han gik med en slangebøsse i hånden som han havde lovet at kvalitetstjekke om aftenen, når han kom hjem. Han skulle tjekke hvor god den var til at skyde og hvor holdbar den var, men Nisse Nok var så træt, at han ikke orkede det. Han syntes selv, at han havde lavet mere end nok, den dag. Så da han endelig kom hjem, smed han slangebøssen op på natbordet og så gik han direkte i seng – ja med tøj og det hele på. ”Ahhhh, det var godt nok dejligt” sagde han og så lukkede han sine øjne. ”Ahhhhh…”

Men de nåede kun at være lukkede i et sekund, før han hørte nogen udenfor huset, der stod og snakkede højlydt. ”Ih altså,” sagde Nisse Nok ”Det er godt nok noget af det værste jeg ved, folk der snakker uden for mit hus.” Så gik han hen og åbnede vinduet, og sagde: ”Sig mig lige en gang. Hvad er det dog for en larm?” Uden for huset kunne han se en masse nisser. Ja der stod nisser foran alle huse på begge sider af vejen. ”Vi venter på…” mere nåede Citrus Nissefis ikke at sige før han blev afbrudt af Nisse Nok: ”Jamen, vil i så ikke nok vente stille? Jeg prøver på at sove. GODNAT!” Han lukkede vinduet, inden Citrus Nissefis kunne nå at svare. Nisse Nok gik i seng igen, men lige da han var ved at falde i søvn, hørte han noget. Det lød som nogen der sang, i det fjerne, og det kom langsomt tættere og tættere på. ”Ej, hvad er nu det? Sang i det fjerne! Det er nok det værste jeg ved!” vrissede Nisse Nok og så åbnede han igen vinduet. ”Hvem er det der synger?” råbte han ud af vinduet.

Citrus Nissefis, der stod helt stille udenfor, blev meget forskrækket og svarede: ”Jamen, det er jo bare Luciaopt….” Men mere nåede han ikke at sige før Nisse Nok svarede: ”Nu kan det snart være nok! Det kan de da gøre i morgen!” Så lukkede han vinduet og lagde sig godt under dynen. Citrus Nissefis så lidt forvirret ud og sagde så til Møllernissen der stod ved siden af ham: ”Lucia i morgen – kan man det? Det er jo den 13 december i dag” Møllernissen beroligede sin gode ven og sagde: ”Nej det kan man da ikke. Min datter Julie er Luciabrud. Hun har øvet sig i flere måneder, på at gå og synge samtidigt. Og hun er så dygtig! SÅ… Luciaoptoget er NU. Det er i gang. ” Citrus Nissefis kunne godt se, at det ikke var noget der kunne laves om på, men sagde så: ”Så er det nok en god ide, hvis vi tysser lidt på dem – ja så de ikke vækker Nisse Nok.” Og det gjorde de så. Ja faktisk fik de samtlige nisser i hele optoget til at viske sangen, helt stille og roligt, imens de gik forbi Nisse Noks hus. Ja alle undtagen én. Det var Søren Snotspiser. Han havde fået æren af at være bagerst, fordi han var så forkølet, at de andre nisser var bange for at glide i hans snot. For ikke at få snot på sin fine Luciakjole, så tørrede han snottet væk med håndryggen. Det havde han efterhånden gjort så mange gange, at han havde fået snot helt om i begge ører. Derfor kunne han intet høre. Så Søren sang så højt, som han overhovedet kunne:

”Nu næres nyset nrem, nold nå nit node…” Møllernissen og Citrus Nissefis kiggede på hinanden ”Nu ender det her nok galt,” sagde Citrus Nissefis. ”Ja det gør det jo nok, vi må hellere få dem alle i sikkerhed inden Nisse Nok for NOK,” sagde Møllernissen. I en fart fik de evakueret alle nisserne, inden Nisse Nok vågnede og åbnede vinduet. Ja alle nisser undtagen én. For Søren Snotspiser havde ikke helt forstået hvad der foregik, for han havde også fået lidt snot i øjnene, så nu gik han bare helt alene frem og tilbage foran Nisse Noks hus mens han sang: ”Nanta Nunia, nanta nunia…” En meget vred Nisse Nok åbnede vinduet og råbte: ”Nu kan det være nok!” Så tog han slangebøssen fra natbordet og en pose med 200 pebernødder og så skød han pedernødder efter Søren Snotspiser, med slangebøssen. Søren begyndte at løbe syngende frem og tilbage. Hver gang han blev ramt af en pebernød skreg han højt og løb den anden vej. ”Nu næres nyset AUH!! Nolt ned nin AUHNE!! Nunt nom ni nus nog njem AUHHH,” sang han. Til sidst var der ikke flere pebernødder i posen og Søren Snotspiser nåede at løbe væk, mens han stadig sang. Glad og tilfreds lukkede Nisse Nok vinduet igen og sagde så til sig selv: ”Så fik jeg da kvalitetstjekket slangebøssen alligevel,” og så gik Nisse Nok i seng igen og sov dejligt indtil den næste dag.