Den Levende Julekalender eventyr 11. december

Nisse Clara vågnede tidligt d. 11. december. Det gjorde hun egentlig hver morgen, men i dag stod hun ekstra tidligt op, for hun havde nemlig noget så travlt. Dagen før havde Alfred Fluesvamp leveret et kæmpe læs brænde ude foran hendes dør. Alfred, som var en nisse der boede ude i skoven, var altid så sød at han samlede brænde til Clara hver vinter, og kørte det hjem til hende. Han havde et lille æsel og en vogn som var propfyldt med dejligt brænde. Sådan et læs kunne holde hele vinteren. Nu var det bare sådan, at hun selv måtte hugge det i småstykker, så det kunne komme ind i hendes brændeovn. Alfred Fluesvamp kom altid med store stykker brænde, og de kunne slet ikke komme ind i ovnen. De skulle hugges, og det var faktisk et kæmpe arbejde. Selvom Clara var en frisk ældre dame, så blev det ikke lettere med årene og sidste år var hun træt i flere dage efter huggearbejdet. Claras søn Hugo hjalp til, men i år var brændelæsset meget stort og Hugo skulle jo også passe sin skole. Så Clara kunne godt se at hun var nødt til at stå tidligt op for at komme i gang.

”Jeg hjælper dig, når jeg kommer hjem fra skole,” lovede Hugo og sprang afsted. Clara stod og så på den enorme bunke brænde. ”Puha, jeg kommer til at slæbe mig selv i stykker,” sagde hun for sig selv og greb øksen. I den første time gik det fint og Clara huggede store brændestykker i mange små stykker. Så stablede hun dem op ad muren på sit hus og gik tilbage og huggede videre. Da hun var helt forpustet tog hun sig et hvil. Der var stadig en kæmpe brændebunke og man kunne slet ikke se at der var taget noget fra den. ”Nej nej nej, det her går slet ikke”.

Møllernissen kom forbi. ”Dav, Clara, nå… så er du i gang med brændehugningen, hva?” Clara vidste godt at Møllernissen var en doven fyr, så ham kunne man ikke få hjælp fra. Men hun vidste også at han var en konkurrence-nisse, så hun fik en god idé. ”Ja,” sagde hun. ”Jeg klarer det her hurtigt. Jeg er nemlig verdens hurtigste brændehugger.” ”Ha ha,” sagde Møllernissen. ”Nok er du hurtig, men ikke så hurtig som mig.” ”Skal vi hugge om kap?” spurgte Clara. ”Nåååå”, sagde Møllernissen, ”Nu er jeg jo ikke typen som holder af at vinde over en…. ældre dame, så det ville jo være feje hold, hvis vi to skulle dyste mod hinanden. Jeg er nemlig vildt hurtig.” Clara grinede. ”Ha ha, Møllernisse. Du tør jo ikke.” Møllernissen fik et skarpt blik i øjnene. ”Grib din økse Clara og lad dysten begynde.”

Møllernissen sprang hjem og hentede sin økse og gik straks i gang. Han begyndte hurtigt at svede og fik en højrød farve i hovedet, men huggede og huggede på livet løs. Han var faktisk ret hurtig, kunne Clara se, og hun gik også selv i gang. Møllernissen spurtede rundt. Huggede og stablede, huggede og stablede. Da Clara foreslog at de skulle tage en pause råbte han med høj og skinger stemme; ”Pauser er for tøsedrenge og svagnisser.” Møllernissen arbejdede så han skummede om munden. Med et vildt blik i øjnene kæmpede han for at blive færdig. Han ville vinde.

I 3 timer arbejdede de begge for fuld kraft og Møllernissens brændestabel blev meget… meget større end Claras. Til sidst var der ikke mere tilbage af de store brændestykker og alt stod stablet fint op ad husmuren. Møllernissen kastede sig til jorden. ”Der kan du se, Clara. Jeg er verdens hurtigste brændehugger…. I hele verden. Jeg vandt. Jeg vandt.”
”Ja, det har du ret i, Møllernisse. Du er vildt hurtig”, sagde Clara. ”Nu henter jeg boller og saftevand. Tillykke med sejren og tak for hjælpen.”
Clara havde det helt fint med at Møllernissen havde vundet konkurrencen. Hun havde fået hugget alt sit brænde og vinteren kunne komme når den ville. Hun var klar.