Den Levende Julekalender eventyr 1. december

Der var engang hvor Hugo Nøglenisse, bare hed Hugo. Det var dengang han stadig var en ungnisse, der gik i nisseskole sammen med 23 andre ungnisser. Nu skal du høre historien om dengang Hugo, kom til at hedde Hugo Nøglenisse:

Det var en dejlig, snefyldt december dag. Hugo stod i skolegården, med hænderne i lommerne, imens alle de andre ungnisser, havde travlt med at løbe rundt og lege i sneen. Nogle byggede igloer, andre lavede sneengle og så var der de vilde nisser der legede sneboldskamp. Det så sjovt ud, meget sjovt endda, men Hugo havde ikke længere lyst til at løbe rundt og lege med. Han havde nemlig fået sin helt egen nøgle med. En nøgle der hjem til. Han havde den i lommen, og han var meget nervøs for at han skulle komme til at tabe den. Så derfor stod han bare helt stille i sine egne tanker og passede på nøglen i lommen, imens han kiggede på de andre nisser der morede sig. En lille sød nissepige kom hen til Hugo ”Hej… hvad laver du?” spurgte den lille søde nissepige. ”Øhm… HEJ! … jeg laver da ikke noget. Jeg står bare og passer på min nøgle.” svarede Hugo, og knugede hårdt om nøglen lommen. ”Orv… Har du også fået din egen nøgle, det er sejt. Se! Det har jeg også.” sagde Nissepigen og tog sin nøgle op af lommen. ” Men hvorfor er du ikke med til at lege.” spurgte hun. ”Jeg er bange for, at jeg taber min nøgle, for så kan jeg ikke komme ind derhjemme.” svarede Hugo. ”Åh… Du har ret Hugo, så kan man jo ikke komme ind! Øhm… Hugo? Vil du ikke være sød også at holde min nøgle, imens jeg laver sneengle?” Hugo smilte og svarede glad ”Det kan du tro jeg vil. Nøgler dem har jeg bare styr på – nemlig!”

Så fik Hugo nøglen og lagde den hurtigt ned i lommen, til sin egen nøgle. Nissepigen løb glad ud til de andre nisser og lavede sneengle. Lidt efter kom Henry Huehår hen til Hugo og sagde: ” Hej Hugo. Jeg har hørt, at du er god til at holde nøgler. Vil du ikke også holde min nøgle imens jeg bygger en iglo?” ” Selvfølgelig! Det vil jeg da meget gerne.” svarede Hugo, og så puttede han Henry Huehårs nøgle ned i lommen til de to andre nøgler. Derefter kom Inger Fiskenisse, Pelle, Bobo, Jørgen og Helle Havenisse hen til Hugo med deres nøgler. Hugo sagde ja til at hjælpe dem alle, og inden frikvarteret var slut havde samtlige 23 ungnisser været henne ved Hugo, der nu i alt havde 24 nøgler i sin lomme. Stolt stod han og kiggede på alle de andre nisser, der helt uden bekymringer om at tabe nøgler, kunne lege frit. ”Hvad skulle De dog gøre uden mig?” sagde han stolt til sig selv, imens han stod og dimsede med nøglerne i lommen. Da frikvarteret var slut, kom alle nisserne igen hen til Hugo, der med stolthed udleverede nøgler til højre og venstre. Da alle 23 nøgler var delt ud, gik han igen ind til nisseundervisningen.
Da han trådte ind i klassen klappede alle ungnisserne og råbte: ”Hurra for Hugo Nøglenisse!” Hugo blev meget glad for sit nye navn.

Da skoledagen var slut, skyndte alle nisserne sig hjem til sig selv. Hugo Nøglenisse havde haft den bedste dag nogensinde, der var intet der ville kunne ødelægge hans dag. Men da han prøvede at låse sin dør op, skete der noget, eller det vil sige, skete der ikke noget. For døren ville ikke åbne – det var ikke den rigtige nøgle. ”Åh nej, hvor har jeg dummet mig!” sagde Hugo for sig selv ”Alle nøglerne så jo ens ud!” udbrød han. Derfor opstod der stor forvirring i Julerød den dag.

For ingen af ungnisserne havde fået den rigtige nøgle tilbage, så de brugte alle, hele eftermiddagen og det halve af aftenen på at bytte nøgler. Sikke noget bøvl. Men på den måde fik de alle set hvor de hver især boede, og det var også meget sjovt. Ja Hugo fik endda lov til at holde de andre nissers nøgler igen den næste dag. Men da havde alle ungnisserne, hver især pyntet deres nøgle, så der var ikke længere to nøgler der så ens ud. Og fra den dag, blev Hugo kaldt for: Hugo Nøglenisse.