Danmarks Smukkeste Travaljestævne

Traditionen tro vil der til Hillerød Slotssødage 2023 igen blive afholdt Danmarks Smukkeste Travaljestævne på Slotssøen i Hillerød. 

Fredag d. 9. juni kl. 10 – 20 er der travaljetræning på Slotssøen, hvor alle de tilmeldte hold har mulighed for at øve sig en sidste gang, inden det går løs. 

Lørdag d. 10. juni kl. 11 skydes travaljestævnet igang fra Torvet på festlig manér med publikum til at heppe langs søbredden. 

Kaproningsbanen er ca. 500 meter lang og går fra Torvet forbi Posen og retur til Torvet. Foreninger, virksomheder, politiske partier og borgerhold ror om kap mod hinanden i de smukke, historiske både for at vinde den prestigefyldte ”vandreåre”.

Tilmeldte hold 2023

Opvisningshold:
Det Grå Guld, Hundested
Gilleleje Marineforening 

Konkurrencehold
C4 Foreningen
Ellab
Frederiksborg Brand og Redning 
Frederiksborg Gymnasium og HF
Hillerød Posten
Mandeholdet
Partrederiet Slotssøen
SSI Diagnostica
Socialdemokratiet Hillerød
Strø Mølle
Venstre Hillerød

Holdopstilling og starttidspunkter

Vær opmærksom på at de angivne starttider kun er ca. tider. 

De 4 hurtigste hold går videre til en semifinale og herefter dyster 2 hold i finalen.

Har du lyst til at deltage i dette års Travaljestævne? Det kunne måske være sammen med din nabo, ven eller træningsmakker. Så læs mere her. 

Hvad er en travalje?

Ordet travalje kommer af det franske travaille, som betyder “at arbejde”.
Travaljen er således en solid arbejdsbåd, som var en del af udrustningen på store sejlskibe i 1700-1800-tallet. De blev brugt til landsætning af besætningsmedlemmer og til transport af forsyninger.
Ikke mindst er travaljebåden den klassiske redningsbåd, som stadig bruges på bl.a. skoleskibet Georg Stage.

Hillerød Slotssø Dage og Børnenes Byfest

Udover Danmarks Smukkeste Travaljestævne kan du også opleve Hillerød Slotssødage d. 9. og 10. juni i bymidten og Børnenes Byfest d. 11. juni på Hillerød Stadion. 

Der er planlagt hyggelige aktiviteter og underholdning for hele familien begge dage med shopping til kl. 20 fredag,  hyggestemning på Torvet og i resten af bymidten med livemusik flere steder.

Læs mere om Slotssødage og Børnenes Byfest her.

Billeder fra tidligere års Travaljestævner