Dagens låge præsenteres i samarbejde med:
Vi ses ved Julemøllen kl 17.00
eller hos
HTH Hillerød,
Vølundsvej 19
9. december – Hr. Ludvig Drillesen
Ludvig Drillesen var blevet overbibliotekar på Julerøds bibliotek. Han var dygtig til sit arbejde. Han vidste hvor alle bøgerne stod på hylderne, og helt præcist og hvilke bøger der var udlånt. Det var faktisk helt vildt så dygtig han var til at huske. Hvis nogen spurgte: ”Hvor er bogen om Henry Pilfinger og halvblodsnissen” så vidste han oven i købet hvem der havde lånt den.
Han var også begyndt at indtale lydbøger. Der var nemlig mange nisser som ikke var så gode til at læse og så kunne de låne en CD, hvor Ludvig Drillesen havde indtalt bogen. Han læste højt med stor indlevelse og med spændende stemme kunne man høre Ludvig fortælle om ”Den lille rødnisse”, ”Skønheden og Unissen”, Nissernes herre” og mange andre historier.
En dag i december skete der noget som var helt usædvanligt. En bog var blevet væk og hele biblioteket var på den anden ende. Det var en af Ludvig Drillesens yndligsbøger ”Nissen på ærten” Den handlede om en nisse som ingen troede på var en rigtig nisse.
Alle ledte alle steder, men bogen var pist væk. Ludvig tænkte og tænkte. Kunne det være Julemanden som havde lånt den. Han kom engang i mellem forbi og lånte en bog uden at have sit lånerkort med. ”Du ved jo hvem jeg er, HO HO”, sagde han altid. Nej, det kunne ikke være ham, tænkte Ludvig. Han låner jo altid kun krimier, og ”Nissen på ærten” var et eventyr. Det er meget mystisk, tænkte Ludvig. De andre bibliotekarer havde opgivet at finde bogen. Den var pist væk. ”Den skal findes”, råbte Ludvig.
Nu kom nisserne på arbejde. Hele biblioteket blev undersøgt. Alle bøger blev revet ned fra hylderne og vendt og drejet. Det blev et kæmpe rod for de satte ikke bøgerne tilbage på plads. De smed dem bare på gulvet og ledte videre. Da der ikke var flere bøger at undersøge løb de forvirrede rundt mellem bunker af bøger. De kiggede i deres huer, i deres tasker og deres madpakker, men bogen var ingen steder.
”Hvor kan den være???” Nu lød Ludvigs stemme rigtig bange. Han begyndte at bladre rundt i alle de papirer der fortalte hvem der havde lånt hvilke bøger. Han kunne åbenbart ikke stole på sin egen hukommelse længere. Han bladrede og bladrede. Papirerne fløj rundt om ørerne på ham. Til sidst var han næsten helt væk i et bjerg af papirer. Udmattet og forpustet måtte han sige de ord han aldrig troede han skulle sige… ”Jeg giver op”. Han måtte desværre indrømme at bogen nok var blevet stjålet. Og hvis den var det, så kunne det kun være den dumme og stinkende trold, Glubske Luske. Ja ja – det skulle så være første gang at Glubske Luske havde stjålet en bog, men der var åbenbart ikke grænser for hvad den trold kunne finde på.
”Vi må rydde op i morgen. Jeg er for træt”, sagde Ludvig til de andre nisser og gik langsomt hjem. Han var så ked af det, og flov. Han gik ind i sit hus og besluttede sig for at gå direkte i seng. Han kunne ikke rigtigt sove, så han tog den bog som lå på hans natbord. Han begyndte at læse… ”Nissen på ærten”…..!!! DOH!!! Der var den jo. Han havde selv lånt den.