Nisse løbeskæg, elsker at løbe. Han elsker det så meget at han én gang om ugen får klippet sit skæg, for at mindske vindmodstanden mest muligt når han løber. Det ser lidt sjovt ud, og er årsagen til at de andre nisser kalder ham Løbeskæg.

Allerede som ganske ung kom han i løbetid, og fik trods den unge alder arbejde som bordløber.

En bordløber er en erfaren og veltrænet nisse, der med vindens hastighed, ubemærket kan løbe hen over et spisebord og stjæle en skål med risengrød, når menneskene kigger væk. Han blev derfor hurtigt kendt som den røde løber.

Han har også arbejdet som hækkeløber, strandløber, frontløber og hurtigløber.  Han har løbet næsten alt hvad der er at løbe. Han har løbet fra Herodes og til Pilates, Nord-Syd-Øst-og-Vestkystløbet, Alt for Nisserne løbet og J.U.L-stafetten. Det eneste han manglede at gennemføre var: Det Store Juleræs. Han havde tidligere forsøgt. Men havde været så uheldig, at løbe ind i en skade. Skaden slap med mindre knubs i fjerdragten. Men Nisse Løbeskæg var så uheldig at få et fjer i galt halsen og måtte udgå af løbet.

Han lagde for en tid løbeskoene på hylden. Han gik fra at være en anerkendt skovløber til at være en vandrende pind.

En dag da han var ude at gå i skoven, hørte han et barn græde. Under et stort træ fandt han en lille pige, der græd så tårerne trillede ned ad kinderne på hende og videre ned i det lyse mos der dækkede skovbunden.

Nisse Løbeskæg gik hen til pigen og spurgte hende hvorfor hun var ked af det. Pigen fortalte, at hun var i skoven med sine forældre for at samle mos, kogler og pyntegran til familiens juledekorationer.  Hun havde fået øje på det flotteste mos og var gået ind mellem træerne for at samle det op. Men da hun vendte sig om var hendes forældre blevet væk.

Nisse Løbeskæg lovede pigen at han nok skulle finde hendes forældre. ”Bliv her, jeg kommer tilbage med dine forældre” sagde han. Så tog han benene på nakken og løb alt hvad han kunne ind og ud mellem træerne. Han stoppede ved Ulrik Ugles hule. ”Hallo deroppe, jeg har brug for din hjælp”.

Ulrik kom til syne ”Haaaaa Tjuhhhhh uuuhhh, hvad vil du huuuu? Kan du huu ikke se at jeg er syg? Jeg har fået fu..fu..f..ugleinfluenza.” sagde han og pudsede næbet så hårdt, at han var ved at falde ned fra træet.

”Undskyld, jeg forstyrrer dig, men det er et nødstilfælde. Der er en lille pige der er blevet væk fra sine forældre. Har du set dem?” spurgte Løbeskæg.

Ulrik tænkte sig nøje om før han svarede. ”Jahh, det tror jeg. For ikke længe siden kom der to mennesker råbende forbi, jeg troede de manglede deres hund. De gik den vej”. Ulrik pegede i den retning de var gået.

Nisse Løbeskæg satte efter dem i en spurt og hurtigt havde han forceret 100 meter tjørnehæk, og fundet pigens forældre. Han førte dem hen til pigen der sad og delte en pakke kleenex med Ulrik Ugle. Alle var glade og Løbeskæg havde atter fundet lysten til at løbe.

Han løb igen hver dag, og med nyklippet skæg gennemførte han senere på året samtlige 24 km i ”Det Store Juleræs”.