Nissemor Gemme er den bedste nisse i hele verden til at strikke. Hun kan strikke alt hvad man lige står og mangler. Engang strikkede hun et halstørklæde, men hun har også strikket en knallert, et sommerhus og en statue af julemanden.

Lige for tiden er hun i gang med at strikke et par røde grydelapper til sin gode nisseven Nikolaj. Men lige da hun skulle til at starte på den venstre grydelap bankede det på hendes dør. Det var Hr. Nissepjok Suresen der var kommet på besøg. Han var blevet så træt af kulden, at han var gået over til Nissemor Gemme for, at bestille en ganske særlig ting.

Nissemor Gemme åbnede døren, lukkede ham ind og sagde; ”Jamen god dag Hr. Suresen, sikke dog koldt det er i dag” Hr. Nissepjok Suresen var iført sit varmeste tøj; ørevarmere, handsker, frakke, halstørklæde og lange underbukser. ”Ja tak…det er jeg udmærket klar over” svarede Hr. Suresen gnavent. ”det er derfor jeg har taget mit varmeste tøj på. Jeg har haft det dejligt varmt over hele kroppen… næsten”.

”Næsten?” svarede Nissemor Gemme forskrækket”, er der noget galt med det jeg har strikket til dig?  Halstørklæde eller ørevarmerne? ”. ”Nej, de virker upåklageligt men der er et sted der stikker ud. Et sted der ikke får varme nok og som jeg har frosset så usandsynligt meget hele turen herover. Det er min næse”. ”Din næse” svarede Nissemor Gemme og åndede lettet op. ”Ja, den er så kold som en frossen julegås. Det føles som om den kan knække af hvis jeg kommer til at nyse for meget” sagde han.

”Jamen, hvad kan jeg så hjælpe dig med?” spurgte Nissemor Gemme.

”Vil du ikke nok strikke en næsevarmer til mig?” spurgte Hr. Suresen. Nissemor Gemme kiggede tøvende på ham.

”Kom nu” sagde han bedende ”Det er det eneste jeg har brug for. Jeg vil bruge den hver eneste dag og være dig evigt taknemlig.

Nissemor Gemme hældte en kop kaffe op til dem hver og sagde: ”En næsevarmer, hmm, godt så, hvis det virkelig er så vigtigt. Hvilken farve skal den være?”

”Rød. Strik mig en julerød næsevarmer”, svarede Hr. Suresen.

”Ja så gerne” sagde Nissemor Gemme. Og så begyndte hun ellers at strikke, hun strikkede så hurtigt at strikkepindene slog gnister. Suresen nåede kun lige at drikke sin kaffe inden næsevarmeren var færdig.

”Ih hvor er du fin. Du ligner jo selveste Rudolf” udbrød hun, da hun så ham med næsevarmeren på.

Hr Suresen takkede Nissemor Gemme, tog igen sit varme tøj på og gik endnu engang ud i det kolde vejr. Denne gang med sin nye næsevarmer på.

Nu frøs han overhovedet ikke mere. Men de andre nisser kiggede undrende på ham da han kom gående, de syntes han så sjov ud med den store røde næse. De kunne ikke lade værre med at more sig over ham, de lo så Hr.Suresen blev helt flov.

Dagen efter solgte Hr. Nissepjok Suresen sin næsevarmer til en fjollet mand fra cirkus.

”Sikke dog en klovn” tænkte Nissemor Gemme da hun hørte det.