Citrus havde travlt i sin grønthandlerbutik når det var jul. Han solgte kartofler, svedsker, æbler, rødkål, ris og kanel. Det spiste nisserne rigtig meget af i december.

En aften for nogle år siden – d. 23 december – havde Citrus lukket sin butik og var gået hjem til sin familie. Det var den aften man kalder lille juleaften og han vidste at hans kone ikke var hjemme. Hun var ovre på Julerøds indpakningscentral og pakke alle de gaver ind som julemanden skulle dele ud juleaften. Derfor skulle Citrus lave mad og putte sine tre nisseunger helt alene.

Hans yngste datter, Lille Lut, var altid meget bekymret for at være alene. Lille Lut spurgte altid – hver gang hun blev puttet; ”Er det ulovligt at gå fra ens datter”. Så skulle Citrus svare; ”Ja!”. Så spurgte hun; ”Lover du det” og så skulle Citrus svare; ”JA!”. Det var en tradition som de gjorde hver aften.

De havde spist aftensmad og set julekalender. Nu var det puttetid. Citrus´ tre nissebørn børstede artigt tænder og gik i seng. Også i aften spurgte Lille Lut, ”Er det ulovligt at gå fra ens datter”, ”Ja”, ”Lover du det?”, ”JA!”. Så kunne Lille Lut sove, og det gjorde hun næsten med det samme.

Da klokken var mange ville Citrus også gå i seng, men pludselig ringede telefonen. Det var Citrus kone som sagde at Citrus straks måtte komme. De var bagud med indpakningerne og manglede at pakke de fleste gaver ind som skulle til Amerika. Hun var i vild panik og der var blevet ringet til alle nisserne i Julerød om at komme til hjælp.

Citrus tog overtøj og støvler på. Han kiggede ind til børnene. De sov trygt og godt. De ville ikke opdage at han havde været væk i nogle timer.

Lille Lut plejede altid at sove helt til det blev morgen, men det gjorde hun ikke denne nat. Hun havde haft en underlig drøm. En drøm hvor hun pludselig havde været helt alene i huset. Hun havde ledt rundt i alle rummene, men der var ingen – overhovedet. Hun var begyndt at græde og følte sig meget svigtet og efterladt… ”Puh – godt det var kun en drøm”, sagde hun for sig selv og steg ud af sengen. Hun tog sine tøfler på og gik ud i køkkenet. Der var ingen. Så gik hun ind i stuen hvor Citrus altid plejede at sidde om aftenen. Der var helt mørkt. ”Far!”, sagde hun, men der kom intet svar. Hun blev lidt bange, men tænkte, at han nok var gået i seng… Inde i soveværelset var der heller ikke nogen far og nu blev Lille Lut rigtig bange. Det var hendes værste mareridt der nu blev virkeligt. ”FAR!!, FAAAAR!!!” råbte hun med så høj stemme, så hun selv blev endnu mere forskrækket.

”Ja – Lille Lut – Hvad sker der?”, sagde Citrus. Han kom ud fra badeværelset hvor han havde været ude og børste tænder. ”Åhh far. Jeg troede jeg var helt alene”, sagde Lille Lut og begyndte at græde. ”Sååå rolig”, sagde Citrus. ”De ringede efter mig på indpakningskontoret og kaldte mig på arbejde, men jeg havde jo lovet dig ikke at gå, så selvfølgelig gik jeg ikke. Jeg sagde at de måtte klare sig uden mig. Det kan de også godt, de skal bare arbejde lidt længere.” Lille Lut rystede over hele kroppen og Citrus måtte holde hende i hånden til hun faldt i søvn igen.