Lige siden det gamle rådhus i år attenhundrede og grønlangkål, blev bygget på torvet i Hillerød, har Hr. Nisse Pjok Suresen boet oppe på dets loft. Fra et lille vindue, over uret, kunne han se alt hvad der skete på Torvet. Men efter næsten 180 år skete der noget – der blev alt for meget for Hr. Nisse Pjok Suresen. Han fik nok, og flyttede øjeblikkeligt fra sit elskede loft i det gamle rådhus, til en beskyttet bolig i Julerød. Nu skal du høre hvorfor:

Det var den 27 november 2010. Hr. Nisse Pjok Suresen lå i sin seng og drømte de sødeste drømme. Pludselig vågnede han ved et ordentligt brag og lyden af en stor lastbil der kørte væk. Han fór ud af sengen, løb hen til vinduet og kiggede ud på torvet.

Men hvad i alverden var nu det?  Der var nogen, der havde placeret den gamle julemølle, lige uden for Hr. Nisse Pjok Suresens vindue. Julemøllen, der ellers tidligere havde stået ved Frederiksborg slot, stod nu pludselig og blokerede Hr. Nisse Pjok Suresens flotte udsigt. Sikke en ballade det gav. Suresen susede ned af trapperne og gav sig til at skælde tilfældige, forbipasserende mennesker ud. Han forlangte, at de skulle fjerne den grimme mølle med det samme. Men menneskene grinede blot af den lille vrede mandsperson i nattøj. ”Den er god med dig, du har vist drukket lidt for mange juleøl makker” sagde de.

Så blev Hr. Suresen endnu mere sur og råbte til dem, at han aldeles ikke var deres makker, han var en nisse og han ville bare have fred og ro. Men der var ingen der troede på ham.

Sur og tvær sad han resten af dagen og kiggede ud gennem vinduet på den dumme mølle, hvis vinger susede forbi. Hen på aftenen blev han helt træt af at sidde og se så sur ud på møllen, at han faldt i søvn. Han drømte om den sødeste nissepige. Han skulle lige til at give hende et kys, da hun tog en stor lommelygte og begyndte at blinke ham lige i øjnene med meget skarpt lys.

Det var underligt. Han kneb øjnene helt sammen og da han åbnede dem igen var drømmen slut – han var vågen. Men det skarpe lys blinkede fortsat lige ind i hovedet på ham.

”Hvad i alverden skal det nu betyde?” råbte han arrigt, og trykkede næsen helt flad mod ruden for bedre, at kunne se ud. Sekundet efter fløj han tilbage, da en af Julemøllens vinger kom susende forbi vinduet med lys i. Lyset strømmede ind gennem vinduet og forsvandt igen med det samme, men så kom den næste vinge, og så den næste vinge, og så den første vinge igen, susende forbi. Sådan blev det ved og ved og ved og ved. Hver gang en vinge var forsvundet, kom en ny forbi vinduet og skarpt lys strømmede ind i hovedet på Hr. Suresen. Selv om han stillede sig med ryggen til vinduet, med lukkede øjne, så kunne han stadig se lyset blinke for hans øjne. Fra gaden kunne han høre glade, højtrystende mennesker tale om Julemøllen og om, at ”Jul i Hillerød” skulle være en ny tradition.

”Tradition! De kan tro nej. Det bliver ikke med mig.” tænkte han, og så pakkede han sine ting i en lille kuffert og flyttede ud til Julerød.