Rumle vågnede. Han havde taget sig en kombineret formiddags-middags-eftermiddagslur. Han var så sulten at hans mave rumlede. Det var længe siden at han havde fået mad. Han gik rundt til de andre nisser, men der var ingen hjemme. Så kom han i tanke om at de jo alle var taget i teatret for at se ”Hodja fra Pjort”.

Derfor var der desværre ingen, der havde lavet noget grød han kunne nasse sig til og han var alt for doven til at lave det selv.

 Pludselig, fik hans næse færten af noget lækkert. Det kom fra skoven. Han fulgte lugten og havnede ved skovtroldens hus. Han kiggede gennem ruden, og så, at der over ilden stod en stor gryde, med boblende brunt blæver. Det så ulækkert og ikke spor spiseligt ud, men det duftede godt. Rumle åbnede døren forsigtigt. Der var ingen i huset. Han gik ind og hen til den store gryde. Han smagte på det brune blæver. ”Nøjh, hvor smager det lækkert” tænkte han og tog en skefuld mere og så en til. Han var så optaget af at nyde maden at han ikke opdagede at Skovtrolden Glubske Luske var kommet hjem og stod lige bag ham. ”En sød lille nisse, i mit hus, det er den bedste dag i mit liv” jublede den og tog fat om Rumle.

”Åhh, søde trold, vil du ikke nok sætte mig ned og lade mig spise middag med dig, så lover jeg at blive hos dig.”

”Kan du godt lide min mad?  Så skal du blive for nu skal vi spise middag”. Trolden fandt to store skåle frem og de satte sig til bords.

De sad overfor hinanden ved bordet. Rumle tog en skefuld. Trolden tog en skefuld. Rumle tog en stor skefuld. Trolden tog en stor skefuld. Rumle tog den ene skefuld efter den anden og det samme gjorde trolden. De spiste den sidste skefuld deres skåle på samme tid.

Glubske Luske kiggede nysgerrigt på Rumle og spurgte; ”Mere mad ?” og uden at tænke sig om svarede Rumle ”ja tak, min mave rumler lidt endnu”. ”Hmm, det var sært” tænkte trolden, mens den øste en stor portion op til dem hver. Han nåede kun lige at sætte sig ned før de to ædedolke kastede sig over skålene. Det blev spist hurtigt og igen tømte de deres skåle samtidigt.

”Er der mere mad ?” spurgte Rumle, og trolden øste igen op til dem begge.

Rumle og trolden spiste og spiste, så slog de et par prutter og så spiste de noget mere. Rumle nød alt det dejlige mad, men trolden blev mere og mere utilpas. Han begyndte at sidde og slå små bøvser, han svajede stille og roligt fra side til side og havde svært ved at fokusere. Han begyndte at svede og hans mave knurrede som fem vilde løver. Til sidst kollapsede den hen over bordet. Hans hoved landede lige i skålen med blævermosen. Og der lå den så og snorkede.

Rumle rejste sig ”Tak for mad, du gamle, nu smutter jeg” sagde han, og så skyndte han sig hjem. Han nåede hjem lige tids nok til at hilse på de andre nisser, der nu var kommet tilbage fra teatret. ”Nå, var det en god teaterforestilling?” spurgte Rumle. Nisserne så lidt triste ud ” Nej, for Hodja var fløjet” svarede Notti Nød. ”Ja de spillede den ikke mere, så i stedet så vi Trold kan tæmmes” sagde Chilli Mik Hansen. ”Det behøver man ikke tage i teatret for at finde ud af” svarede Rumle og så gik han mæt og glad i seng.