Kroen var det sted, hvor alle nisserne samledes hver aften. Her blev der drukket nisseøl i flittige mængder og spist store fade med risengrød. På kroen arbejdede Chili Mik som kok og det var ham der lavede grøden. Sidste år prøvede han at komme chili i grøden, men det gør han aldrig mere. Det endte i den værste ballade og det var faktisk kun Mik der kunne lide risengrød med en twist af chili.

Mik kunne ikke få chilierne stærke nok. Han bestilte det stærkeste chilier fra Indien og Sydamerika og elskede at mærke sveden springe frem på panden. Mik havde i løbet af året åbnet en kanal på nisse-tube hvor han sad sammen med en kendt nisse – det kunne være Pyrus, eller Lunte – og holde chili-spisekonkurrence. De andre nisser i Julerød forstod ikke at der var nogen som kunne finde på at tage en chili i munden og tygge på den. Men de synes det var sjovt at kigge på.

En aften på kroen skete der engang noget, som aldrig var sket før. Nisse Ejnar klagede over grøden. Han sagde at den smagte af sure sokker og Chili Mik måtte hentes ud fra køkkenet og stå til ansvar. Krofatter Martin beklagede meget og undskyldte. ”Det er første gang vi har fået en klage. Har du puttet chili i grøden igen, Mik?”, spurgte Martin. ”På ære, nej”, sagde Mik. ”Jeg har lavet grøden helt som jeg plejer”. ”Den smager i hvert fald af råddent omkældningsrum”, sagde Ejnar vredt. ”Undskyld”, sagde Mik, ”Jeg laver en ny portion”. Men den nye omgang risengrød var heller ikke god nok til Ejnar og han gik i vrede sin vej. ”Det er garanteret fordi han fik skæld ud af julemanden i dag”, sagde Martin trøstende til Mik. ”Han havde lavet en stor ridse i julemandes kane da han skulle bakke den ud”.

Mik var lidt ked af det. Men også lidt vred. Hvorfor skulle det gå ud over ham at Ejnar havde haft en dårlig dag? ”Jeg skal give ham en risengrød han aldrig glemmer”, sagde Mik for sig selv.

Ejnars dag blev ved med at være dårlig. Han var gået hjem for at bygge en snemand. Han slappede altid dejligt af når han gjorde det. Men da den var færdig, kom Klumpetuds hund forbi og tissede op ad hans nybyggede snemand.

Mik lavede en stor portion risengrød og hældte de stærkeste chilier han havde i gryden. Da han prøvesmagte den var han ved at falde omkuld. Mik fandt ud af at ved at sætte chilier fra Afrika og Italien sammen, så blev det vanvittigt stærkt. ”Det må jeg huske”, sagde han og stillede grøden til afkøling i vinduet. Han skulle lige på toilettet, men da han kom tilbage var grøden væk. Han kiggede ud af vinduet og så Trolden Glubske Luske løbe afsted med den.

Ejnar kom ind på kroen. ”Undskyld, Mik”, sagde han. ”Jeg har bare haft en dårlig dag. Din grød smager altid fantastisk. Her – tag imod denne æske chokolade og undskyld igen”.

Alle var glade. Men resten af aftenen og natten med, hørte man skrig og råb ovre fra troldehøjen. Glubske Luske lå med den ondeste mavepine og hylede op. Han slog meget lange prutter som kunne høres helt til Hillerød. Menneskene troede det var torden.