Nu var der ikke så vildt mange dage til juleaften. Alfred Fluesvamps far var meget urolig. Nu havde Alfred ikke været hjemme i 17 dage. Han havde besøgt ham hver dag i december, men der var ingen Alfred. Han vidste at der var tusind ting Alfred skulle nå at gøre, inden det blev jul. Der skulle blandt andet fejes fluelort af fluesvampen og samles mos til at putte i dynen. Alfred boede under en fluesvamp ude i skoven. Hans hus lå ubehageligt tæt på troldehøjen, hvor Glubske Luske og hans forældre boede.

”Jeg håber at han snart kommer hjem” sagde Alfreds far til sig selv og listede forsigtigt hjem. Han passede meget på, ikke at lave nogen lyde, så troldene i højen hørte ham. Han kunne høre vrede stemmer derinde, men turde ikke gå tæt på for at høre hvad der blev sagt. Han skyndte sig bare hjem. I troldehøjen var det som sædvanligt troldefar som skældte Glubske Luske ud.

”Jeg har snart fået nok af dig, Luske”, råbte troldefar, ”Jeg er så flov over dig. Du har ganske vist fanget 24 nisser, men så var det jo meningen at du skulle komme her hjem med dem, så din mor kunne lave dejlig sød nissesuppe”. Troldefar trak vejret dybt ind. ”Men i stedet for at komme hjem med dem, så gemmer du dem i forskellige butikker i Hillerød. Og ikke nok med det. Du gemmer dem så godt at du ikke selv kan finde dem igen. Det er ikke bare dumt – det er fjollet”. ”Undskyld, far”, sagde Luske stille. ”Jeg skal nok snart blive rigtig slem”. ”Og ond…!!!”, råbte troldefar. ”Ja ja – også ond”, sagde Luske. ”Nu skal du høre her”, sagde troldefar, ”Her er en af mine mest værdifulde ting”. Troldefar tog en grankogle op af bukselommen. ”En grankogle?”, sagde Luske forbavset. ”Det er ikke nogen almindeligt grankogle”, vrissede troldefar. ”Den er helt speciel. Hvis du stikker grankoglen i munden så bliver du usynlig. Så kan du i ro og mag gå ind i Julerød og napse alle de nisser du har lyst til. De kan nemlig ikke se dig. Her, tag min bedste sæk og kom i gang.” Luske kiggede mistroisk på sin far. ”Jamen far”, sagde Luske, ”Hvis du har sådan en kogle som kan gøre en usynlig, hvorfor bruger du den så ikke selv. Og fanger alle de nisser du vil?” Troldefars øjne lynede. ”For det første, fordi at du skal lære det”, hvæsede troldefar, ”Og for det andet… selvom jeg bliver usynlig, så forsvinder min lugt ikke.

Så snart jeg nærmer mig Julerød så gemmer alle nisserne sig. De kan nemlig lugte mig på lang afstand. Så det hjælper ikke mig at være usynlig”. ”Hvorfor går du så ikke bare i bad, far”, spurgte Luske. ”Nu skal du ikke være fræk”, skreg troldefar, og skulle lige til at give Luske en lussing. ”Jeg har ikke været i bad i 223 år, og det er jeg stolt af.”.

Luske tog koglen og stak den i munden. ”Det ser ud som om jeg har en cigar”, sagde Luske, ”Det ser lidt fjollet ud”. ”Grrrr….Det er der jo ingen som kan se”, råbte Troldefar, ”Skrid så med dig”.

Luskes nissejagt gik dårligt. Han tabte nemlig koglen på vej til Julerød. Et egern fandt den og spiste den sammen med sine brødre. Så i skoven mellem Hillerød og Julerød springer der nu 8 usynlige egern rundt. Det er altså rigtigt nok – man kan bare ikke se dem.