Møllernissen kom som sædvanligt lidt sent hen til møllen. Han havde altid lidt svært ved at komme ud af fjerene om morgenen og på hans tur gennem Julerød faldt han altid i snak med de andre nisser. Hans lærlinge Sven og Bent var allerede i fuld gang med deres arbejde, da han endelig kom. ”Nå, det er godt at I knokler flittigt”, sagde han rosende. ”I er vel nok nogle artige lærlinge”. ”Ja”, sagde Sven, ”Nogen er jo nødt til at holde møllehjulene i gang.” Møllernissen rynkede brynene. ”Jeg forstod godt den beske kommentar, Sven”, sagde Møllernissen lidt fornærmet, ”Vi har travlt i dag. Der er vildt meget korn som skal males til det fineste mel”. Bent standsede op. ”Vil det sige at vi har så travlt at du måske kan give et nap med?” ”Nu skal du ikke være fræk, Bent”, snerrede Møllernissen. ”Jeg skal ind i møllen og ordne regnskaber. Er I overhovedet klar over hvor meget der skal tælles og holdes styr på for at drive sådan en mølle her?” Sven og Bent kiggede på hinanden, men sagde ikke noget.

Møllernissen gik ind i møllen og op på sit kontor. Han tændte for sin radio og tog en bog frem. Han var i fuld gang med at læse ”Løven, nissen og garderobeskabet”, som han havde liggende i nederste skuffe i skrivebordet. Han havde glædet sig til at komme tilbage til kontoret og forsætte med at læse. Da han havde læst et par sider kom Sven ind ad døren. ”Chef, vi mangler sække….” Møllernissen fór sammen. ”Har jeg ikke sagt at I skal banke på når I vil mig noget”. Sven blev flov. ”Jamen…vi mangler sække”. ”Ja ja ja”, sagde Møllernissen, ”Der ligger flere sække i kasserne nede ved bagdøren”. ”Tak, chef”, sagde Sven. ”Og så må I godt lade være med at forstyrre mig. Jeg har vigtige regnskaber der skal ordnes”. Møllernissen håbede at Sven ikke havde set hvilken bog han sad med og lukkede døren bag ham. ”Endelig lidt fred”, sagde han for sig selv og satte sig igen med bogen. Han tog en stor æske med fyldte chokolader frem og åbnede en nisseøl.

Han var lige kommet godt i gang med et meget spændende sted i bogen, da Bent kom brasende ind. ”Chef – vi mangler snore så vi kan lukke sækkene”. Bent standsede op. Han så at møllernissen sad i sin stol med fødderne oppe på bordet. Han havde chokolade i mundvigen og en nisseøl i hånden. ”Kan du så lære at banke på når du kommer ind. Hvor mange gange skal jeg sige det”. Han gennede Bent ud fra kontoret. ”Snorene ligger… årh, nu skal jeg hente dem”. Han lagde bogen fra sig og gik med Bent ned ad trappen. ”Her ligger snorene. Nu vil jeg ikke forstyrres længere. Og den bog du så mig læse i er en vigtig regnskabsbog, som I ikke forstår jer på. Nu skal der arbejdes.” Møllernissen gik op igen. ”Ved du hvad, Sven”, sagde Bent. ”Han sidder bare deroppe og driver den af. Han læser i en bog og spiser fyldte chokolader.” Sven rystede på hovedet. ”Drikker han også nisseøl”, spurgte Sven. ”Jeps”, svarede Bent. ”Det er døduretfærdigt at han ikke hjælper til når vi har så travlt”.

Møllernissen satte sig til rette. Nu skulle der læses videre. Det var lige der hvor en nisse var gået ind i et garderobeskab og på magisk vis kommet til en anden verden hvor der var vinter hele året, men aldrig jul. ”Oooh, aldrig jul” sagde Møllernissen. ”Det kan ikke blive mere spændende. Men hvor er min bog?” Han ledte overalt. Den var væk. ”Hvor kan jeg have lagt den”, sagde han til sig selv, da han hørte en lang ubehagelig skærende lyd. Så hørte han Sven og Bent råbe efter ham. Da han kom ud fra kontoret opdagede han, at hans bog var kommet i klemme i mølletandhjulet og havde stoppet møllen. Sven og Bent stod og trak i bogen og da den endelig kom fri, var den revet helt i stykker. Møllernissen var lidt flov. ”Nå gutter, skal vi komme i gang med arbejdet”, sagde han forsigtigt. ”Så giver jeg nisseøl og chokolade i aften”.