Når det sådan er koldt udenfor og måneden hedder december, så kan man næsten ikke huske hvordan det er, når det er sommer. Møller Nissen prøvede at huske tilbage til dengang det var sommer. Selvom nisser elsker rigtigt frostvejr, så kan de også godt lide at skifte den røde hue om til den grønne, og hvis det er rigtigt varmt, tage korte bukser på.

Møller Nissen havde ikke så travlt når det var tidligt på sommeren. Kornet var endnu ikke høstet, men stod stadig på marken og lavede flotte bølger i vinden. På sådan en dejlig dag i juni kunne Møller Nissen – som hed Christian – godt finde på at tage i sit sommerhus som lå ude i skoven mellem Fredensborg og Hillerød.

Her kunne han rigtigt slappe af. Han sad ude på terrassen hele dagen og læste Frederiksborg Nisse Avis eller gættede kryds og tværs. Han kunne også finde på at gå en tur i skoven, men gemte sig altid hvis der kom mennesker. Som regel var det bare nogen der var ude og gå tur, men det skete også at han stødte på en jæger. Og dem kunne han ikke så godt lide.

Han havde engang reddet en hare som han gemte inde i sit hus fordi en jæger ville skyde den. Han gemte haren i sit klædeskab, og sagde til jægeren at han godt kunne gå sin vej. Jægeren blev vildt sur og gik. Den lille hare overlevede og var selvfølgelig meget lykkelig. Alle nisserne i Julerød snakkede tit om den historie og der var vist også en nisse som skrev en sang om det. Møller Nissen og haren blev bedste venner, og hver påske kom haren på besøg med chokoladeæg.

Engang fandt Møller Nissen Christian en armbrøst, som en jæger havde glemt ude i skoven. Christian synes det var spændende at skyde med armbrøst. Han skød selvfølgelig aldrig efter nogen. Hverken nisser, mennesker eller dyr. Men han synes det var sjovt at skyde til måls efter ting og han blev faktisk super god til at skyde med armbrøst. Så god, at han kunne ramme et æble, som han havde placeret på hovedet af en af sine møller-lærlinge. Det var en farlig leg, som man faktisk aldrig må lege, men Møller Nissen havde ikke fået det at vide. Det var først da han kom til at snitte møller-lærlingens højre øre at de opdagede hvor farlig legen var. Møllerlærlingen besvimede da han så at der kom blod, og Møller Nissen blev også selv ret forskrækket.

Trolden Glubske Luske havde engang kidnappet en nisse. Det kan han nemlig rigtig godt lide at gøre. Han havde proppet nissen ned i en sæk og var på vej hjem. Glubske Luske var bare så uheldig, at han kom til at gå forbi der hvor Møller Nissen stod og øvede sig på at skyde til måls. Glubske Luske blev ramt i rumpen af en af Møller Nissens pile og tabte sækken med nissen. Nissen slap fri og Glubske Luske løb hylende gennem skoven. Hjem til sin mor og få plaster på.