Det var en dejlig efterårsmorgen, november måned lakkede mod ende og næsten alle blade var faldet af træerne. Hugo stod i sit køkken, og nød sin morgengrød imens han drak en kop varm nisseøl. Hugo elskede varm nisseøl. Ja han elskede det så meget, at han sidste år havde fået opfindernisserne Snild og Fiks til at opfinde en varm nisseølshane, som kunne monteres lige ved siden af vandhanen. Så nu havde Hugo altid varm nisseøl i huset.

Igennem sit køkkenvindue kunne han se det store flotte grantræ, der majestætisk stod og svajede sagte i vinden. Solens stråler fik morgendukken til at glimte som små diamanter på grenene, og Hugo var så betaget af synet, at han ikke opdagede Postnissen Porto komme ind af døren. Han havde stået og banket på døren i 10 minutter, og var nu gået ind, for han havde et meget vigtigt brev med til Hugo. Postnissen Porto gik helt hen bag Hugo og med en høj og tydelig stemme sagde han: Så er der post Hugo!”

”ARGHHHHHHH” skreg Hugo og hoppede op i håndvasken af bare forskrækkelse. Han tabte koppen ud af hånden, og der fløj varmt nisseøl rundt i hele køkkenet. Koppen landede lige i Postnissen Porto´s postpose ”Plask!”.

”Hvad i alverden er meningen!!” skreg Hugo ” Har du da aldrig lært, at man ikke må forskrække nogen på den måde?”. Postnissen Porto undskyldte mange gange, og tog det vigtige brev op, af den nu plaskvåde postpose. Hurtigt hoppede Hugo ned fra vasken og begyndte at læse brevet. Men det var ikke let, for den varme nisseøl på brevet, havde gjort mange af bogstaverne utydelige. Det var noget værre sludder Hugo læste op: ”Bære Hugo. Du må laks sømme dig omkomm. Juledæmnigsfletning er lars. Busk øglen til øllen. Tut ballon smed det savle. Pilsen Sild og Fisk.” Inden Postnissen Porto, der var mester i udtværede bogstaver og kragetæer, nåede at fortælle Hugo at der stod: ”Kære Hugo. Du må straks skynde dig at komme. Julestemningsfiltrene er klar. Husk nøglen til møllen. Du skal kom med det samme. Hilsen Snild og Fiks”. Var Hugo løbet ud af døren.

Det tog Hugo 3 dage at gætte sig frem til, at det var opfindernisserne Snild og Fiks han skulle flyve hen til.  Og I kan nok forestille jer at Snild og Fiks blev meget overraskede, da Hugo landede på deres tag, i en luftballon, med en laks og et firben, som han havde fundet i en busk. Først grinte de af ham, men så skældte de ham ud fordi han var så forsinket og fordi han ikke havde fået nøglen til møllen med. Snild og Fiks gav Hugo julestemningsfiltrene, og så måtte han flyve af sted igen med det samme.

Da Hugo, træt og sulten, kom hjem for at hente nøglen til møllen, var alle de andre nisser samlet i hans hus. Postnissen porto havde, da Hugo var løbet af sted, ryddet op i køkkenet. Under oprydningen havde han fundet hanen med varm nisseøl, hvorefter havde han inviteret de andre nisser til fest.

Da de andre nisser hørte om Hugos tur, og om hans nye mission, besluttede de sig for at hjælpe ham med at hænge filtrene på møllevingerne. Inden de tog af sted, skulle de dog lige feste en lillebitte smule, for Hugo var tørstig og der var varm nisseøl i hanen.