UCI har godkendt, at både kvinde- og herrelandsholdet kan stille til start ved Copenhagen Sprint – en unik chance for danske ryttere til at måle sig med verdenseliten på hjemmebane.
Hos herrerne bliver det samtidig debut som landstræner for Michael Mørkøv. Det danske herrelandshold tæller blandt andre den danske mester Rasmus Søjberg, Kasper Asgreen og Casper Pedersen.
Kvindernes landevejslandshold er ligeledes udtaget til det nye World Tour-løb.
Elitechef Morten Bennekou har udtaget følgende ryttere:
Ellen Hjøllund Klinge (Carbonbike Giordana by Gen Z)
Laura Auerbach-Lind (Team Sydbank Quooker Njord Law)
Marita Jensen (Team FRIIS ABC ACR)
Gertrud Riis Madsen (Team Aalborg Sparekassen Danmark Women)
Caroline Kirk (Team FRIIS ABC ACR)
Christina Lorenzen (Team FRIIS ABC ACR)
“Vi har udtaget et spændende landshold, fortrinsvis udvalgt blandt de hjemlige eliteryttere. Holdet består af en god blanding af rutinerede kræfter og unge talentfulde ryttere,” fortæller Morten Bennekou. ”Vi kommer ikke til Copenhagen Sprint med forventning om en absolut topplacering i et meget stærkt felt med mange World Tour-hold og -ryttere, men vi tror på og forventer, at vi kommer til at sætte et fint aftryk på løbet.”
Læs mere her.