Caféer og Restauranter i Hillerød

Spisesteder i Hillerød

Hvor skal man tage hen og spise når den lille frokostsult melder sig? Hvilket sted serverer god kaffe om eftermiddagen og hvor mange muligheder er der for at spise aftensmad ude i Hillerød? Læs med og bliv klogere på disse svar og flere, når det kommer til Caféer og Restauranter i Hillerød.

Hvor skal man spise frokost i Hillerød

Der er mange hyggelige steder i Hillerød, der byder på frokost. Uanset om det er den lille eller den store sult, der melder sig, så kan man finde et sted, der passer.
I SlotsArkaderne kan du foruden kaffe få en frokostwrap eller sandwich hos Espresso House. Juice Planet er med sin centrale placering i centeret et populært frokostmål med deres forskellige udvalg af frisklavede juicer og sandwichs.
Har man den helt store frokostsult, så er Dalle Valle bestemt et besøg værd med deres store buffet med retter for enhver smag. I SlotsArkaderne finder man desuden Kræmmerhuset, der serverer forskellige retter i løbet af dagen fra både det søde og det salte køkken.
I gågaderne kan man nyde en lækker økologisk frokost hos B-hageriet og hen af gaden ligger Kaffebar Blichfeldts Bønner, der foruden kolde og varme drikke også serverer mad.
I hver sin ende af byen kan man finde henholdsvis Café Valentin og Café Vivaldi, hvor der også er rig mulighed for at få stillet frokostsulten.

Kaffe to-go

– og andre eftermiddagslækkerier

Hvor skal man drikke kaffe i Hillerød?

Kaffe findes i mange afskygninger. Stor, lille, varm og kold. Med eller uden mælk og med alverdens sirupper at vælge i mellem. Der er noget for næsten enhver smag og er man ikke til kaffe, så kan du være helt sikker på at finde noget andet tilfredsstillende på menukortet. Men hvor skal man så drikke kaffe i Hillerød? Der er flere forskellige steder at vælge i mellem og det er helt op til dig, hvor du vil indtage din kaffe. Der er til dem, der hurtigt skal videre og have en kaffe to-go. Der er også til dem, der gerne vil sidde ned og nyde en hyggelig eftermiddag med en god venindesnak.
Se udvalget af kaffesteder her:

Forslag til spisesteder i Hillerød

Der er mange forskellige steder at vælge i mellem, når man skal spise aftensmad i Hillerød. Uanset om man er til familierestauranter, en hyggelig lille café eller det helt store buffetbord, så har Hillerød et stort udvalg for enhver smag. I SlotsArkaderne kan du nyde en burger med pomfritter hos Burger Garage efter indkøbene er klaret. Du kan også tage familien med på Dalle Valle og prøve deres store buffet.
Cafe Valentin serverer de klassiske caféretter og ligesom Café Vivaldi, så kan man også slutte aftenen af med en cocktail eller to.
I Hillerød er der flere muligheder for at spise god aftensmad. Hos Restaurant Royal Taste kan man få frisklavet sushi. Er man mere til en god bøf med sovs, så kan man tage på Jensens Bøfhus eller Rib House, der også har brunchbuffet i weekenden.
Thai4You i Østergade sørger for autentisk Thaimad til hele familien og på Milnersvej kan man finde Restaurant Krydderiet, der forkæler med lækre råvarer der passer til årstiden.

Vi ses i bymidten

X