Nyheder

BLACK WEEK – mere tid og større tryghed

 17. november 2020

Det er trygt at shoppe lokalt – og meget hyggeligere end på nettet 😊

Hillerød Shopping bestræber sig på at gøre det trygt at handle. Snart begynder julehandlen, og Black Friday plejer at være startskuddet, der tiltrækker mange mennesker. Sådan bliver det ikke afviklet i år, fordi en enkelt aften ikke må risikere at tiltrække så mange mennesker, at det bliver svært at overholde alle retningslinjer og anbefalinger om covid-19.

Derfor afholdes i stedet BLACK WEEK i uge 48 med start mandag den 23. november. Der bliver flere dage at handle i, og om fredagen udvides åbningstiden både morgen og aften fra kl. 08.00 til kl. 22.00, så kunderne kan fordele sig over flere timer.
Læs mere om BLACK WEEK

Jul i Hillerød

Hillerød ByForum og erhvervsforeningen C4 vil sikre, at det også bliver jul i Hillerød i år! Der er blot nogle nye spilleregler, som betyder, at vi ikke kan følge alle traditioner.

Pga. forsamlingsforbuddet bliver juletræsfesten på Torvet, der var planlagt til den 27. november, ikke afholdt. I stedet bliver juletræet og julebelysningen i gågaderne tændt på et hemmeligt tidspunkt under BLACK WEEK ml. den 23. og 27. november, og Hillerød.nu vil dele en video med en julehilsen fra borgmesteren og nisserne fra Den Levende Julekalender.

Hillerøds vartegn, den gamle julemølle, vil traditionen tro stå oplyst foran politistationen. Her kan børn se ind ad de små vinduer til nisserne, som bor der, og den antikke kane fra slutningen af 1800-tallet vil stå pyntet og invitere til hyggelige jule-selfies. Nye juleboder vil stå enkeltvist i Helsingørsgade og Slotsgade og understøtte julestemningen i byen.

Den længe ventede skøjtebane, som Hillerød Events står bag, åbner på Torvet fredag den 27. november 2020. Her vil der være adgang i henhold til myndighedernes retningslinjer for COVID-19. En tur koster 40 kr. inkl. leje af skøjter.
Læs mere om Jul i Hillerød

PAS PÅ HINANDEN OG HOLD AFSTAND. BRUG HÅNDSPRIT I BUTIKKERNE.

Det er trygt at shoppe lokalt – vær med til at holde liv i vores by!

X